Pyyha, jeg var en af de heldige… #jordemødreforlivet

Idag er min bloglovin blevet fyldt med én bestemt video og ét budskab: Giv tid til jordemødre og giv gode fødsler. Hvis ikke jeg selv arbejdede på et hospital og i forskellige projekter har arbejdet med blandt andet Gynækologisk Obstetrisk Afdeling (herunder fødegangen) ville jeg gå i den naive tro at der var tid til at […]

Et besøg på mit arbejde

Her er min arbejdsplads. Den er ualmindelig stor og jeg kender kun en brøkdel af de ansatte. Jeg har født min baby på min arbejdsplads, og det havde jeg det faktisk lidt mærkeligt med i starten af min graviditet.

Et helt særligt bånd

Som så mange andre, har jeg en bror. På trods af hans højde, er han min lillebror og han har en helt særlig plads i mit hjerte. Der er to år og ni måneder mellem os. En aldersforskel der for os har været genial. Tæt nok på hinanden til at kunne lege som børn og […]

Hallo… Er der nogen?

Siden onsdag har der været helt stille her på bloggen. Jeg har hevet stikket ud (det elektroniske) og nydt min familie i skønne omgivelser. Vi har været på impulsiv ferie.

Kan man være impulsiv med en baby?

Selvom min baby (i mine øjne) ikke er så lille mere, kræver det stadig en del planlægning når vi skal nogle steder. Han skal helst ikke blive sulten lige når vi har forladt matriklen, hvis vi skal være sociale skal han helst ikke være for træt eller pylret og vi vil helst undgå at vække […]

Hvad fa’en er meningen #5

Vi starter hvor de forrige indlæg sluttede: Da ønsket om at blive forældre begynder at trække mere og mere i Troels og jeg, gør vi os store overvejelser i forhold til min hovedpine (dem vil jeg komme mere ind på i sidste indlæg i denne “serie”). Valget stod mellem at være “Hustru, Mor og Rikke” […]

Migræne, sushi og nærvær

De sidste dage har der været stille på bloggen. Både tvungen stilhed og valgfri stilhed. Fredag var en røv-dag af de store. Jeg vågnede med en voldsom migræne. Heldigvis har jeg slet ikke de samme antal migræne-dage som før jeg blev gravid, men når de kommer er de langt strengere at komme igennem.

Er det fedt at være den første..?

Er det altid en god ting at være den første? Altså hvis man deltager i en sportaktivitet eller en konkurrence er det selvsagt fedt at være den første, men hvad når det gælder job, hus og børn?