Når landlivet er fantastisk!

For en uges tid siden var jeg virkelig træt af landlivet. Ikke sådan for good, men for nogle dage. Heldigvis tilsmiler landlivet os også – meget endda, og så husker jeg hvorfor vi valgte at flytte basen og søge andre græsgange.

Landlivet stinker når…

Der er ingen tvivl om at vores skifte fra et lille parcelhus til en halvstår landejendom har været noget af et kulturchok for vores lille familie, det værende på godt og ondt.

Vejen til drømmehuset #4

Alle veje fører til Rom, gør-det-selv er en leg og renovering er fantastisk fordi du sætter dit eget præg. Alle dele er noget sludder. Vi bor stadig i to små rum, her to måneder efter vi skulle have været færdige. Bitter much?

Vejen til drømmehuset #3

Da vi i starten af august startede på arbejde, holdt vi vores (stramme) tidsplan rimelig godt. Nu, næsten to måneder senere burde vi (ifølge tidsplanen) være næsten færdige. Virkeligheden ser dog anerledes ud. Meget anerledes ud. For hver gang vi starter et projekt, dukker noget uventet op og for hver gang vi kører affald væk, hober […]

Tulle og flokken

Allerede da vi så på Tornmarkshuset første gang, forestillede vi os en flok får på marken der grænser helt op til haven. Det var helt sikkert et af de største ønsker til stedet; at få et dyrehold som vi både kan kæle med og få gavn af.

Hvad skal vores hus hedde?

Søde alle jer, som læser med. Vi har brug for jeres hjælp! Vores tudsegamle og skønne bindingsværk skal have et navn, men hvad det skal hedde?

Vejen til drømmehuset #2

Vores sommerferie er slut og vi er nået et godt stykke i vores kommende drømmehus. Jeg sidder tilbage med en følelse af taknemmelighed, en anelse overraskelse og ro i maven. Alt sammen på den helt rigtige og gode måde og med et stort smil på læben.

Vejen til drømmehuset #1

Rom blev ikke bygget på én dag og uden millioner på kontoen, er der ikke mange smutveje dertil. Det betyder (for os), at vejen til vores drømmehus er en hård bjergvandring og lige nu går det opad. Stejlt opad.

Al begyndelse er svær…

…Men det bliver forhåbentlig bedre. Det bliver vi nødt til, at tro på med den start vi har fået i vores nyeste projekt: Huset uden navn. Når de første linjer der bliver skrevet i et helt nyt kapitel indeholder et opkald fra politiet, så forsvinder glæden (for en stund).