Syv år minus tre dage

Den 15. juni 2012 kørte jeg fra Sønderborg til Odense. Jeg skulle op til min sidste eksamen på min bacheloruddannelse. Erhvervsjura. Jeg var slet ikke forberedt og mine tanker var et helt andet sted, og de sommerfugle jeg havde i maven skyldtes på ingen måder den eksamen jeg skulle til.

Syv år minus fire dage

Igår skrev jeg om en af mine absolutte yndlingsdage i mit liv. Den dag Troels friede til mig, på vores to årsdag. Det var fuldstændig magisk og vidunderligt, og hvis du ikke læste med igår kan du læse indlægget her. Idag er vi nået til vores tredje årsdag. Den allersidste årsdag som ugift kvinde.

Syv år minus fem dage

Idag kommer mit absolutte yndlings december-afsnit i kærlighedens tegn. Det handler om hvorfor det ikke længere var nødvendigt at lave mad på vores årsdag og det derfor ikke længere kan kikse, som jeg skrev om igår.

Syv år minus seks dage

Igår skrev jeg første indlæg i min uge, som er dedikeret til mit livs kærlighed og vores ægteskab. Og selvom Troels dengang for snart syv år siden ikke ønskede en mærkedag i december, har vi hvert eneste år gjort noget særligt ud af vores årsdag. Jeg husker særligt vores første date.

Syv år minus syv dage

Idag for præcis syv år siden befandt jeg mig lidt udenfor New York, nærmere betegnet Long Island. Jeg brugte aftenen på at spise med både amerikanske og danske kollegaer. Jeg brugte også aftenen på at tænke lidt på Troels, uden at ane at mit liv ville blive helt anerledes og meget mere fantastisk syv dage […]

Den lille barselsklokke lakker mod enden

Idag er der præcis én måned til jeg igen skal på arbejde. Et arbejde der pludselig ikke længere et mit fornemmeste job, som det ellers var for et år siden. Nu er det et “almindeligt” arbejde og at være mor er blevet mit fornemmeste job.

Om at glæde andre og samtidig tage munden for fuld

Klokken er cirka bæ og jeg ligger vågen. Jeg ligger vågen fordi min lille baby ikke længere er så lille, fordi jeg snart skal begynde på arbejde og fordi han derfor skal lære ikke at spise flere gange om natten. Vi er på ingen måder enige og han er derfor gået i søvn-terror-protest.

Tro på dig selv og hinanden

Igår skrev jeg om hvor sej og modig min mand er. Jeg tror virkelig på ham i alle henseender; som selvstændig, som far og som ægtemand. Modsat tror jeg ikke altid på mig selv og mine egne evner. Men er det i virkeligheden ikke også nemmest at tro på andre?

Min mand er ret sej! Og modig

  Vi har nok alle én eller flere i vores liv eller omgangskreds, som vi syntes er ret sej. Sådan en der lige er lidt mere modig end en selv. I mit liv hedder han Troels og jeg er så heldig at være gift med ham. Jeg har i flere indlæg sagt jeg senere ville […]