Søvnløs

Klokken er 02.17 og jeg burde virkelig sove. Men tankerne gør det umuligt. Jeg har sovet en times tid, indtil Malthe vækkede mig og nu ligger jeg her. Søvnløs.

Jeg irriteres over Troels’ snorken. Det er den værste lyd når jeg ikke selv kan finde ro. Stryger min hånd over hans brystkasse for, at gøre ham opmærksom på det. Han drejer hovedet og stopper. Kun et øjeblik.

Mit strøg over brystet bliver til et irriteret puf med mit ben på hans. Ikke for hårdt, han bliver sur hvis han vågner af et spark. Det forstår jeg egentlig godt.

Der er ro i få sekunder inden Troels’ dybe vejrtrækningen overdøves af Magnus. Han er havnet i vores seng kort efter midnat og nu han snorker også.

Jeg higer dagligt efter mere søvn. Efter mere sammenhængende søvn, men nu hvor alle sover, ligger jeg og tænker. På ligegyldige ting og på vigtige ting, som sagtens kan vente til imorgen.

Vågne nattetimer passer rigtig dårligt med mit ord for 2018. Det ord jeg jeg besluttet skal guide og følge mig istedet for en liste med nytårsfortsætter. Der kommer et indlæg med og om ordet en af de nærmeste dage.

Jeg slukker telefonen nu og krydser fingre for, at Malthe ikke vækker mig idet øjeblik jeg falder i søvn. Det gør han sikkert. Og om ikke andet føles det sådan. Det føles altid som om jeg kun lige har lukket øjnene når jeg bliver vækket.

Nu snorker de om kap. Søvnløs og misundelig – begge dele dumt. Sov nu, Rikke!

0 Comments

Leave a Comment