To børn, to drenge, to individider

MrsMom

Jeg har født to børn. Det er to drenge og de ligner virkelig hinanden. Deres udseende, deres grynten og deres skæve smil er ens, men alligevel er de (selvfølgelig) to individer. Jeg kan som Mor sagtens se lighederne, men jeg kan i dén grad også se og mærke forskellene på mine drenge.

Magnus er uden tvivl en vidunderlig dreng! Han er skide sjov, charmerende og kærlig. Men da han var spæd, var han så besværet af kolik, vægtproblemer, night terror og mellemøresbetændelse, som gjorde det enormt udfordrende at være forældre. Det var vores første barn, vi var usikre på alt og det var virkelig ikke en nem dreng vi havde fået.

Malthe derimod er en dimentral modsætning til sin storebror. Han sover godt, amningen fungerer, han er generelt både tilfreds og tryg alle steder. Malthe skriger sjældent og det er hverken højt eller længe. Jeg tager ofte mig selv i at tænke om det virkelig kan være så “nemt”, at være Mor. Jeg nyder det. Virkelig.

I mandags var jeg til 5 ugers undersøgelse og den gik virkelig fint. Malthe har en god udvikling, en god kontakt, jeg er mere rolig og i mine øjne var alt godt. Min læge var af en lidt anden opfattelse. Malthe er i trivsel og han har taget fint på og følger sin egen kurve (omend den er lidt under gennemsnittet), men hvis hun nu kiggede på Magnus’ historik, så kunne det være en fordel med lidt mere kontrol af vægten hos Malthe.

Og det var så der jeg besluttede, at jeg kender mit barn bedst. Det var der jeg for første gang takkede nej til et tilbud fordi jeg var uenig og vidste, at det ville give mig flere unødige bekymringer end ro i kroppen. Ja, Magnus havde problemer med vægten og amningen var noget lort, men Malthe er ikke Magnus. Malthe er sin egen og han trives og han følger sin egen lille fine kurve – på nøjagtig samme måde som da han endnu lå i min mave.

Jeg er Mor til to børn, til to drenge, men det er også to individer. Der skal ikke træffes valg for Malthe på baggrund af Magnus’ start på livet og selvom det super nemt, at sammenligne dem på deres udseende, grynten og deres skæve smil så skal de have lov til, at udvikle sig fuldstændig særskilt i deres helt eget tempo uden sammenligning til hinanden.

Det var aldrig sket med Magnus. Der rettede jeg fuldstændig ind efter læger og sundhedsplejersker uden, at lytte til mig selv og min egen mavefornemmelse. Dengang anede jeg intet og havde ikke en mavefornemmelse med noget som helst, men det har jeg nu og den har jeg besluttet, at følge.

Jeg elsker mine drenge og jeg vil dem (naturligvis) det allerbedste og med Malthe tror jeg på, at det allerbedste er fuldamning er det rigtige valg.

0 Comments

Leave a Comment