Sukkerpolitik, dobbeltmoral og speltmor-tendenser

sukkerpolitik

Jeg har siden Magnus blev født, kørt en meget stram sukkerpolitik herhjemme. Overfor Magnus vel og mærket. Det har været et meget bevidst valg og jeg kører den stadig rimelig stramt. Om jeg kører den strammere end gennemsnittet for en to-årig ved jeg ikke, men jeg oplever til tider kommentarer for mit niveau.

Nogle vil nok kalde mig en “speltmor”. Jeg går højt op i økologi og dyrevelfærd. Jeg undgår så vidt muligt tilsætningsstoffer og kunne ikke drømme om, at komme det i ting vi selv producerer herhjemme. Jeg vil hellere have ukrudt i hele min gårdsplads end at sprøjte med gift. Og så laver vi virkelig mange ting fra bunden herhjemme. Alt sammen noget jeg ikke er bange for, at sige højt. Ej heller noget jeg bekymrer mig om andres tanker omkring.

Magnus får meget sjældent slik eller chokolade og når han gør er det i meget små mængder. Han har aldrig smagt sodavand og hvis der er kakaomælk på bordet, hælder jeg 80% mælk i. Når han er puttet derimod, kører jeg glædeligt slik, chokolade og sodavand i hovedet. Jeg kunne indtage det dagligt uden problemer og er på den front ekstremt dobbeltmoralsk. Eller er jeg?

Der er vel forskel på børn og voksne. Det burde der i hvert fald være. Og når jeg tænker på min egen sukkerafhængighed – Coca Cola i særdeleshed – ønsker jeg, at skærme Magnus (og Malthe) for afhængigheden så længe som muligt. Og det er faktisk kun et “problem” når vi har gæster eller ude. Når Magnus bliver stopfodret med sukker, imens alt stritter på mig, med sætningen “det er da synd for ham, lad ham dog spise”, så opstår problemet. Han bliver fuldstændig overgearet og kan nærmest ikke være i sin krop. Han får bogstavelig talt et sukkerchok og dét er i min optik mere synd end at holde igen.

Og jeg er udemærket klar over at sukker ikke kan undgåes fuldstændigt og jeg er heller ikke hellig. Jeg stikker ham også kiks og en frugtstang, men alt med måde. Det handler ikke om, at pege fingre af andre, slet ikke, det handler bare om, at jeg har truffet et valg på mine børns vegne og det håber jeg respekteres på samme måde som jeg respektere dem der træffer anerledes valg end mig.

Så kald mig speltmor og dobbeltmoralsk, det er kun den sidste der rammer en anelse og så alligevel ikke. Jeg har det mere end fint med, at holde igen på sukker og farvestoffer. Især når Magnus stiller sig godt tilfreds med rosiner og sukkerfrie cornflakes som snacks.

0 Comments

Leave a Comment