Jeg er træt.

Jeg er træt. På den overvældende måde. Træt på en måde hvor det føltes som tømmermænd, bare uden kvalme. Træt helt ind til knoglerne. Det eneste jeg virkelig mangler i mit liv lige nu er en rigtig god nattesøvn. Kære Julemand, jeg håber du læser med.

Idag er Malthe 12 uger (og nu stopper jeg med, at tælle uger – det lover jeg). Det har på mange måder været legende let, sammenlignet med de første tre måneder med Magnus, og alligevel virkelig drænende. Selvom Malthe alt i alt er en nem, glad og tilfreds baby, handler det ikke længere kun om ham. Jeg har to børn nu og når den ene er rolig, kræver den anden min opmærksomhed.

Jeg ville ikke bytte min rolle som Mor for noget i verden, jeg ville bare gerne sove lidt mere. Eller bare sove lidt længere ad gangen. Vågne op og være noget, der minder om udhvilet. Det føltes som evigheder siden jeg sidst har været udhvilet, men i virkeligheden er det kun 12 uger siden. Jeg vågnede nemlig fuldstændig udhvilet den søndag morgen mine veer startede og Malthe kom til verden.

Det er ikke kun antallet af børn der gør forskellen, det er også måden hvorpå Malthe ernæres. Modsat Magnus, fuldammer jeg Malthe og det fungerer denne gang. Noget jeg på (næsten) alle måder syntes er det mest fantastiske i verden, men som også betyder jeg aldrig sover mere end to timer ad gangen. Og det er sgu skide hårdt efterhånden.

Troels er den bedste Far for vores børn og han er enormt engageret. Hvis jeg ønskede en hel nats søvn, ville Troels, uden at blinke med øjenene, give mad i flaske og lade mig sove. Men det er ikke den rigtige løsning for mig. Ikke denne gang. Denne gang fungerer amningen og jeg har den helt særlige tilknytning til Malthe, som amning giver mig, og som jeg kun havde kortvarigt med Magnus og den vil jeg ikke give slip på. Ikke nu.

Men for satan hvor er jeg træt. Og hvor glæder jeg mig til, at kunne sove bare lidt mere end to timer i streg. Bare én nat. Kære Julemand, jeg håber du læser med. Jeg syntes selv jeg har opført mig pænt i år, så vil du ikke komme forbi? Magnus ville også elske det.

Nu kalder Malthe efter mit bryst. Jeg er skidetræt, men for satan hvor er jeg også heldig!

2 Comments
  • Lene

    Svar

    Jeg krydser fingre for, at du snart får lov at sove:-) Kan du ligge ned, når du ammer? Det kunne jeg ikke med nr. 1, som altid skulle bøvse og gylpe og alt muligt, men med nr. 2 og 3 blev de bare løftet over i sengen, lagt til, og så halvsov jeg, mens de spiste – og nogle gange faldt vi begge i søvn.
    Og ja, amning er noget af det hyggeligste og det eneste, jeg kan savne ved at have småbørn;-)

    • mrsmom

      Hvor er du sød, tak 🙂
      Ja det kan jeg godt og kan også sagtens falde i søvn imens han spiser. Heldigvis er han lynhurtig og det tager ofte kun 5 minutter, men det er det med at blive vækket så ofte jeg syntes er hårdt… Men det er jo også vidunderligt med sådan en lille en <3

Leave a Comment