Groft rugbrød (med surdej)

groft rugbrød

Jeg elsker hjemmebagt rugbrød og lige for tiden kører vi med groft rugbrød (med surdej). Det er super lækkert og holder sig frisk nogle dage. Opskriften på min surdej kan du finde her.

Groft Rugbrød (til en form på 1,2 liter)

Ingredienser

4 dl vand
15 g gær
10 g salt
100 g skårne rugkerner
100 g kerner (efter ønske, jeg blandet oftes solsikke, græskar og hørfrø)
270 g rugmel
115 g surdej
(Mørk sirup eller sovsekulør)

Bagetid
1 time ved 180 grader
(forvarm ovn på 210 grader)

Fremgangsmåde

  • Gæren røres ud i lunkent vand.
  • Tilsæt salten og de skårne rugkerner og lad det røre et par minutter
  • Tilsæt de øvrige kerner og eventuelt lidt mørk sirup eller sovsekulør til, at give farve
  • Tilsæt mel og surdej
  • Dejen røres i køkkenmaskinen i 12 minutter og herefter stå og hvile i 10 minutter i skålen.
  • Hæld dejen over i formen. (jeg hælder ofte lidt solsikke- eller græskarkerner i bunden af formen). Pensel med vand og drys knuste cornflakes eller kerner på toppen på toppen.
  • Hæver i cirka 1 time – eller indtil dejen næsten når kanten, den må ikke hæve over.
  • Ovnen skal være forvarmet til 210 grader (varmluft). Rugbrøddet sættes på en plade på nederste rille. Skru ned til 180 grader og bag i 1 time.

Bruger du en større form, skal du gå efter en kernetemperatur på 97 grader (brug stegetermometer).

groft rugbrød

0 Comments

Leave a Comment