Brownie med nødder, chokolade og ekstra kærlighed

brownie

Nem opskrift på min nye favorit brownie med nødder og chokolade. Denne opskrift er en videreudvikling på min gamle opskrift og der er nu tilsat mere kærlighed og chokolade!

Ingredienser (til 1 bradepande)
200 gram smør
4 æg
500 gram sukker
180 gram hvedemel
65 gram kakao
1½ tsk vaniljesukker
½ tsk salt
100 gram hasselnødder
150 gram mørk chokoladeBagetid
Stor bradepande 180 grader 30-40 minutter
Lille bradepande 180 grader 40-50 minutter

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret og lad det køle af.
  • Hak hasselnødder og chokolade groft.
  • Rør æg og sukker sammen i en skål eller på køkkenmaskinen.
  • Rør mel, kakao, vaniljesukker salt sammen i en anden skål og bland det godt.
  • Hæld lidt ad gangen den tørre blanding ned i æg/sukkerblandingen.
  • Hæld det smeltede smør i og rør godt rundt.
  • Til sidst vendes/røres nødder og chokolade i.
  • Beklæd bradepanden med bagepapir og fordel browniedejen i bageformen. Til brownien på billedet er brugt en form på 20×30 cm.
  • Bag brownien ved 180 grader i cirka 30-40 minutter i almindelig bradepande og 40-50 minutter i en lille bradepande.

Hold øje! Der skal klæbe lidt dej til gaflen/pinden du stikker i kagen.Lad kagen køle helt af i formen, før der skæres af den.

brownie med nødder

0 Comments

Leave a Comment