Ammehjerne, æblemost & solskin

ammehjerne

Oktober ser ud til, at blive en dejlig måned. Den er i hvert fald startet usandsynlig smuk ud! Det har faktisk været en virkelig dejlig weekend og jeg sidder glad og tilfreds i sofaen med “Toppen af Poppen” kørende i baggrunden og lyden af min baby der grynter i søvne.

Igår havde Troels fødselsdag og han blev fejret på ægte selvforsynende-landmands-stil. Vi brugte hele dagen i selskab med vores skønne naboer, to store æbletræer og en masse timers arbejde. Resultatet blev 24 liter æblemost af den reneste slags; pressede æbler kun tilsat hyggeligt samvær. Vi sluttede dagen af med god mad, spil og en snak om alle de projekter vi altid har igang på begge sider af marken.

Idag har vi udnyttet dagen til fulde med besøg af både Morfar og Farfar, en lille lur på sofaen og en gåtur i det smukke oktober-vejr. Med Malthe i strækviklen, Magnus iført gummistøvler og min mand i hånden nød jeg at være ude. At være mobil igen og være omgivet af mine tre fantastiske drenge!

Selvom Malthe er en nem baby, er det en overraskende stor omvæltning pludselig, at være Mor til to. Det kræver faktisk et indlæg for sig selv. Måske min nye rolle som Mor til to også forstærker mit tilfælde af “ammehjerne”. Et begreb, eller ordvalg, jeg egentlig ikke bryder mig synderlig meget om.

Det gør jeg ikke fordi det, i min optik, ikke har noget med amning at gøre. Tilstanden hvor man, som nybagt Mor, ikke kan huske fra næse til mund og ens ordforråd slåes årtier tilbage blandet med virkelig meget sludder, har intet med amning at gøre. Det er ikke en tilstand forbeholdt ammende mødre. Det er en tilstand alle mødre gennemgår som en resultat af usammenhængende søvn, for meget babysprog og for få hårvaske.

Ikke desto mindre må jeg konstatere, at det lever i bedste velgående hos mig. Og det gjorde det også dengang amningen gik i stå med Magnus. Jeg forsøger, at holde mig selv igang med noget hjerne-stimulation, men ikke desto mindre går dagene med overraskende meget TV og alt for få fornuftige tiltag. Jeg har de seneste fire uger slappet af, ladet op og ventet på, at Malthe “vågnede” og det igen skulle blive latterlig hårdt. Det er ikke sket endnu og jeg skal droppe ventetiden, nyde min rolige baby og lette røven. Fra imorgen. Eller man skal aldrig starte på en mandag, så fra på tirsdag.

0 Comments

Leave a Comment