Imens vi venter på lillebror…

Da jeg var gravid med Magnus blev jeg sat i gang, grundet mistanke om for lidt fostervand, da jeg var 40+6. Altså tyder intet på, at jeg er en af de “heldige”, der slipper for, at passere terminsdatoen. Ikke desto mindre er jeg med mine 39+3 ekstremt utålmodig. KOM NU UD!

Igår var jeg til sidste jordermoderbesøg og der er ingen tvivl om, at lillebror står helt nede i bækkenet. Det føltes også som om jeg kan se ham hvis jeg tager et spejl og kigger, så det ville være ret fedt hvis han lige hoppede det sidste stykke.

Ventetiden skal jeg jo fyldes ud og imens vi venter på lillebror, bruger jeg tiden på, at:

  • Vente utålmodigt
  • Overveje hvornår det er bedst, at sove. Jeg skal jo være udhvilet når det går løs
  • Blive et år ældre
  • Mærke efter. Var det en lillebitte ve?
  • Se ligegyldigt TV
  • Se vigtigt TV; Toppen af Poppen. Åh, hvor er musik en fantastisk ting!
  • Heppe på GreenBaby.dk og en forhåbentlig stor succes (psst. lige nu kan du både få 50 kroners rabat OG en gave)
  • Slå græs på havetraktoren. To dage i træk. Det startede ikke noget
  • Spise popcorn fra min nye seje popcornmaskine
  • Fjerne ukrudt. I mange timer. Latterligt evighedsprojekt, der heller ikke gav nogle veer
  • Købe ting på nettet. Det er dyrt, at vente
  • Købe frokost nede i byen. Det er vigtigt, at holde sig igang og få varieret mad
  • Rydde op. Shit jeg roder meget når jeg er hjemme hele tiden
  • Vente utålmodigt
  • Vaske tøj
  • Tænke på hvor meget ekstra vasketøj der kommer lige om lidt når lillebror kommer
  • Glæde mig
  • Tjekke og dobbelttjekke, at alt er klar til hjemmefødslen
  • Hækle. Er endelig færdig med et babytæppe til lillebror (opskriften kommer snart)
  • Tænke over hvorfor jeg får skrevet  få indlæg, når jeg har  meget tid
  • Købe blomster. Troels orker snart ikke flere blomster – det gør jeg 😉
  • Have ambivalente følelser. På den ene side vil jeg gerne have graviditeten overstået NU, på den anden side er jeg klar over, at det er sidste gang jeg skal opleve det hele
  • Overveje om jeg helst vil se Rufus Giford på fredag eller føde mit barn. Seriøst et svært dilemma
  • Tænke på om vi mon kommer til barnedåb på søndag
  • Krydse fingre for, at jeg har en baby på armen og ikke i maven når vi næste weekend skal på den årlige familietur med svigerfamilien. Please lad mig nu føde!

Troels bruger ventetiden på, at:

  • Gå på arbejde
  • Have sin mobil på sig hele tiden
  • Sikre bilen er tanket, så han kan drøne hjem fra foredrag rundt om i landet når det går løs

Magnus bruger ventiden på, at:

  • Være 2,5 år. Skide fræk, skide lækker og helt vildt dejlig!

Kontrasterne er store, målet er det samme – fuldende vores fantastiske familie <3

0 Comments

Leave a Comment