Hold kæft hvor er du sur!

De sidste par dage har jeg hørt sætningen “Hold kæft hvor er du sur!” flere gange fra Troels end jeg bryder mig om. Problemet er, at han har fuldstændig ret. Jeg er ikke sur hele tiden, bare virkelig mange gange om dagen – og fuldstændig uden grund. Det er sgu ikke godt nok.

Det bunder nok i min frustration over ikke, at have kontrol over min krop. Jeg aner ikke hvornår fødslen går igang, men jeg har i lang tid haft en mavefornemmelse om, at den for længst ville være overstået. En mavefornemmelse der har været helt forkert og som har efterladt mig utålmodig og en anelse frustreret.

Troels er startet på “turne” med alle foredragsholderne igen og er meget væk. Det har jeg det egentlig fint med da jeg ved han kun er et telefonopkald og max et par timers kørsel væk. Det havde dog været bedre, rent logistisk, hvis jeg havde født inden de startede op. Hans arbejdsplads er super large og virkelig søde, så udfordringen ligger ene og alene hos mig selv. Min egen irritation over, at rive ham væk og ikke ane hvornår.

Min termin er først på søndag, så det er alt for tidligt jeg går og irriterer mig, men ikke desto mindre er det hvad der sker. Jeg bider af Troels, jeg hidser mig op over åndsvage ting og min tålmodighed overfor Magnus kan være på et meget lille sted. Jeg er en trist version af mig selv – så kan i ikke sende noget af det magiske ve-støv så jeg kan få lillebror i armene?

Jeg trøster mig med, at jeg ikke har været total hormonel fyldt under hele graviditeten og ikke har været en skræk for Troels, at komme hjem til. Det er i hvert fald det han siger (han tør nok ikke andet…). Og så kan jeg heldigvis grine ad mig selv og ryste på hovedet over mine dumme udbrud.

Åh, mit kontrol-gen er anspændt og jeg er ved at eksplodere af spænding over (meget) snart, at skulle møde vores lille vidunder <3 Alt er vel som det skal være med fire dage til termin?

0 Comments

Leave a Comment