35+3: Hjemmefødsel og redebyggeri

Ifølge min app, er 88,6% af min graviditet gået (ud fra terminsdato). Det er faktisk ret tæt på, og netop dét er for ganske nyligt gået op for mig. Lige om lidt er jeg Mor til to. Lige om lidt skriger min krop på søvn og min hjerne på bare to sammenhængende tanker. Lige om lidt melder lillebror sin ankomst, så måske det er på tide, at “bygge rede”?

Dengang jeg var gravid med Magnus, kunne man knap ane bulen på maven, før jeg var i fuld gang med indretning af børneværelse, udvælgelse af udstyr, shoppe tøj og gøre mig store tanker om hvordan det hele mon ville blive. Det viste sig, at det med, at blive Mor var noget sværere end de forestillinger jeg havde gjort mig.

Denne gang har det hele været noget anerledes. Det var først i forrige uge det begyndte at gå op for mig hvor tæt på termin jeg er og i samme åndedrag gik det op for mig, at intet var klar til lillebror. En hurtig tur på nettet en sen aften og en gennemgang af kasser på loftet senere er vi nu rimelig klar. Ikke helt, men nok til, at han kan komme. Der er købt et sæt tøj i størrelse mini, vuggen er klar og autostolen fundet frem.

Jeg håber dog ikke vi får brug for autostolen de første dage. Vi har nemlig besluttet os for en hjemmefødsel. Hvis lægerne giver endeligt grønt lys. Jeg er en af de mennesker som producere små børn. Ikke faretruende små, bare små. Og netop det faktum gør, at der er ekstra scanninger og lægesamtaler under mine graviditeter. Ikke noget vi selv bekymrer os omkring (denne gang), men ikke desto mindre er det scanninger og samtaler, der skal beslutte hvorvidt jeg får grønt lys til en hjemmefødsel.

Igår havde vi et hjemmebesøg af en af jordemødrene fra hjemmefødsels-teamet. Det var virkelig hyggeligt og det gav os svar på nogle af de sidste spørgsmål vi havde. Jeg fik udleveret “udstyrspakken” til en hjemmefødsel og vi arbejder alle efter tanken om, at det selvfølgelig bliver en hjemmefødsel og at det selvfølgelig bliver en super dejlig oplevelse.

I virkeligheden er vi klar til ham og så alligevel ikke helt. Jeg vil gerne lige nå, at færdiggøre det babytæppe jeg er ved at hækle til ham og så har vi lige nogle aftaler og projekter vi skal have helt færdiggjort. OG så har jeg lige brug for liiiidt mere alenetid med Magnus. Min lillebitte Magnus, som lige om snart bliver storebror og ikke længere er mit eneste barn. Det er satme vildt og jeg glæder mig samtidig med jeg ryster lidt ved tanken om hvor skide hårdt det næste år kan blive. Kan blive. For selvfølgelig får vi ikke endnu et kolikbarn og selvfølgelig får vi et barn som gerne vil sove mere end 45 minutter ad gangen og selvfølgelig lykkedes min amning denne gang.

Jeg bliver nødt til at være positiv og tro på det bedste hele vejen. Også selvom jeg har lært (af bitter erfaring), at barsel ikke er en dans på roser fyldt med masser af tid, overskud og cafébesøg i lange baner med en sovende baby. Men det er alligevel skide fantastisk, at opleve den store glæde endnu engang. Glæden ved at blive forældre og opleve betingelsesløs kærlighed, som kun dine børn kan vise dig.

0 Comments

Leave a Comment