Koldhævet boller med æble

Koldhævet bollerJeg elsker friskbagte boller! Og med denne super nemme og lækre opskrift på koldhævet boller med æble, er det muligt at få friskbagte boller (næsten) hver dag. De holder sig nemt et par dage og er også gode til hjemmelavet burger; win, win win!

Koldhævet boller med æble

Ingredienser
(12-15 boller)

7 dl vand
25 gram gær
1,5 tsk salt
2 spsk honning/sirup (kan undlades)
1 stort revet æble
100 gram havregryn
200 gram rugmel
500 gram hvedemel

Bagetid
– Tænd ovn på 240 grader
– Skru ned til 225 grader og bag 15-20 minutter

Fremgangsmåde
Dagen/aftenen før

  • Opløs gæren i koldt vand
  • Skræl æblet og riv det
  • Kom salt, honning/sirup og æble ned i vandet
  • Tilsæt havregryn og rør rundt
  • Tilsæt rugmel og hvedemel. Rør det hele godt rundt.
  • Dejen skal være våd, men ikke fuldstændig flydende. Som en havregrød.
  • Stil på køl natten over, eller minimum 6 timer

Om morgenen

  • Tænd ovnen på 240 grader varmluft
  • “Klat” bollerne ud på en bageplade – jeg bruger to skeer til at håndtere den våde dej
  • Når ovnen er varm, skrues ned på 225 grader og bollerne bages 15-20 minutter

Bollerne kan også bages aftenen før, de bevarer deres fugtighed, men mister den sprøde skorpe de har lige når de kommer ud af ovnen.

Du kan skifte melet ud med andre typer eller lave en anden fordeling hvis du ønsker dem mere grove. Min erfaring siger, at des mere rugmel, des hurtigere bliver de tørre.

 

0 Comments

Leave a Comment