32+3: Små børn og tøjkrise

Jeg har haft en hel dag alene hjemme. En hel dag hvor jeg har sovet og ligget på sofaen. En hel dag til, at finde noget energi langt, langt inde i mig selv. Det har været virkelig dejligt og det har givet mig tid til, at tænke lidt over gårsdagens vægtscanning.

Da Magnus kom til verden, var han kun en lille fis på 2925 gram. En helt perfekt, lille fis, som i virkeligheden passede mig godt til min spinkle krop. Netop fordi Magnus var 22% undervægtigt (grænsen for “normal” området), bliver jeg fulgt lidt ekstra i denne graviditet. Indtil for ganske nylig interesserede jeg mig ikke synderligt for hvordan lillebror ligger på vægtskalalen, men så var det jeg begyndte, at lege med tanken om en hjemmefødsel.

Selvom en hjemmefødsel vokser mere og mere hos mig, vil jeg ikke gøre det imod lægernes anbefaling. Og netop vægten kan være afgørende for om jeg får et “go” eller “no go”. Igår var dagen for den planlagte vægtscanning og det var med blandede følelser jeg tog derind, men med total fesne følelser jeg gik ud.

Vi havde Magnus med da vi har sommerferie, og havde håbet vi kunne få et lille kig på lillebrors ansigt – især for Magnus’ skyld. Måske det kunne give en bedre forståelse hvis han så et menneske-ansigt. Det fik vi ikke lov til. Vi så en lårbensknogle, en mavesæk og en hovedskal. Amen altså! En helt igennem fesen scanning.

Samtalen hos lægen var samme fesne oplevelse. Hun var meget sød, men med en undervægt på knap 20% vil de gerne scanne mig igen om tre uger. På nuværende tidspunkt anbefaler de ikke en hjemmefødsel, men kan samtidig ikke udtale som om hvor på vægtskalaen lillebror skal ligge før de giver et OK. Hun sluttede samtalen af med, at henvise mig til hjemmefødselsjordmødrene da de måske i virkeligheden ved bedst om en hjemmefødsel er mulig. Det gav mest af alt en følelse af hun udtalte sig på et personligt grundlag og ikke en lægefagligt.

Så nu går jeg med en fesen følelse af endnu engang, at befinde mig i en gråzone hvor resten af graviditeten afgøres af scanninger. Magnus’ fødselsvægt har ikke haft den mindste betydning for hans udvikling eller ve og vel, så på den front er jeg slet ikke bekymret. Det svære ligger i, at jeg ikke kan få et svar på min hjemmefødsel og en lille frygt for at lillebror dykker under -22% og de vil sætte fødslen igang før tid. I min optik har han bedst af, at blive inde til han er klar til at møde verden.

Men selvom lillebror er en lille fis, er min mave noget større end sidste gang. Det betyder, at den kjole jeg har købt til min svigermors 60 års fødselsdagen på lørdag, er gået fra pæn lår-kort til upassende hul-kort… Og min backup kjole kan jeg ikke lukke, sååeh jeg har en smule tøj krise! Til gengæld har jeg flotte nye negle og dem må jeg holde i fokus når nu kroppen ikke er samarbejdsvillig 😉

0 Comments

Leave a Comment