32+0: Fokus på vægten (igen) og en lille skid på

gravid uge 33Jeg er så tæt på målet og alligevel føltes det så umådelig langt væk. 8 uger er jo ingenting ud af 40, men min tålmodighed er kommet på prøve. Både fordi jeg er så skide spændt på at møde vores lille søn og fordi det ikke er en dans på roser at være gravid lige nu. Egentlig tænker jeg heller ikke en dans på roser er mega rart med alle deres torne?!..

Den sidste uges tid er min kvalme vendt tilbage. Jeg er enormt utilpas og virkelig træt af, at have mistet lysten til mad. Min ambition om, at nyde min graviditet til fulde, er for en stund bremset af tankerne om vægt. Altid den skide vægt. Både min egen, men i særdeleshed også babys. Mine tanker om en hjemmefødsel er kun blevet mere positive, men jeg ved også lægerne vil fraråde det på det kraftigste hvis ikke baby har en fornuftig vægt. Og jeg vil naturligvis til enhver tid lytte til deres anbefalinger omend det kan slukke den lille drøm som vokser i mig. Drømmen om at vores søn skal komme til verden i de rammer jeg finder allerstørst ro.

Jeg talte med min skønne jordemoder i torsdags og hun er heldigvis ikke bekymret for baby og hans vægt, hun er til gengæld ret bekymret for mit ve og vel. Både nu, men også til fødselstidspunktet. Med den smule mad jeg kan klemme ned er der kun nok til baby, hvilket betyder jeg må undvære og med min mini-vægtklasse er det ikke super godt.

Fredag var jeg en tur på OUH for at tale med en læge. Hun var sgu ærlig talt ikke noget for mig. Under hele samtalen, som var meget ordfattig og mest gik på at hun kiggede ind i computeren uden at vise nogen særlig interesse nåede hun både i øst og vest. “Måske det går over af sig selv”, “Måske har du fået en mavevirus”, “Måske bliver det snart bedre”, “Måske vil det forblive sådan resten af graviditeten”, “Måske ligger babyen dumt”, “Måske har det slet ikke noget med din graviditet at gøre”. Hun besluttede sig aldrig for en årsag og udskrev istedet noget kvalmestillende jeg skulle tage én gang om dagen. Nej, vent max 4 gange daligt. Eller, nej tag 3 gange dagligt… Men kun hvis du føler det nødvendigt.

Uden at blive klogere eller i bedre humør kørte jeg ind på apoteket og købte de kvalmestillende piller – med en stor advarselstrekant. Godt så. Jeg kørte hjem, tog en lille pille og 30 minutter senere dinglede jeg rundt og kunne ikke holde mig vågen. Jeg har ikke drukket alkohol i nogle år og sidst jeg oplevede noget der mindede om en brandert var da jeg tog en indånding lattergas under min første fødsel, og så i fredags. Dét er bare ikke noget for mig.

Jeg lagde mig på sofaen og sov. Og sov. Og sov. Efter et par timer vækkede Troels mig, eller han forsøgte. Det var fysisk umuligt for mig at holde øjnene åbne. Jeg dinglede en tur ud i haven for at få luft og satte mig ind i sofaen igen. Og faldt i søvn imens jeg sad op. Det er først her til aften den overvældende træthed er forsvundet. Jeg har fået spist mere end jeg plejer, men jeg har ikke følt mig tilpas eller “som mig selv”. Tænker pillerne ryger ud.

Tirsdag skal vi til vægtscanning og snak med en læge. Forhåbentlig viser scanningen en perfekt dreng med en god vægt, så lægesamtalen er ligegyldig og hjemmefødslen igen kan overvejes og planlægges. Jeg gider ikke snakke mere vægt og jeg vil  gerne nyde ferie og barsel uden bekymringer.

0 Comments

Leave a Comment