Den værste dag som nybagt Mor

Idag er det to år siden jeg stod som nybagt Mor og brød fuldstændig sammen. Det er den værste Pinsetur jeg kan huske, men samtidig den med mest opløftning.

Magnus kom til verden den 7. april og han var ikke ret gammel før jeg syntes det var umenneskelig svært og hårdt, at være blevet Mor. Jeg følte jeg fejlede på så mange områder; min amning var, mildest talt, op ad bakke, min søn var for lille og jeg betvivlede ALT jeg gjorde.

En dag, næsten ud af ingenting begyndte han at skrige, sådan en utrøstelig skrigen. Det var ikke “bare” gråd, det var langt værre. Uanset hvad vi gjorde kunne vi ikke stoppe det.

Da vi deltog i den årlige Pinsetur, var Magnus to måneder gammel og jeg var på det tidspunkt mere usikker end jeg nogensinde har været det før. Jeg spejlede mig selv i den eneste anden nybagte (andengangs) mor jeg kendte og gjorde alting værre for mig selv. Hvorfor var Magnus ikke glad på samme måde? Hvorfor skreg han så meget? Hvorfor var han kun (nogenlunde) rolig ved Troels og jeg? Jeg stillede enormt mange kritiske spørgsmål til mig selv og så brød jeg sammen.

Imens hele familien drog ud på den traditionelle udflugt, blev jeg tilbage med Magnus. Jeg havde et stift blik på uret og ventede bare på, at han startede med at skrige. Han gjorde det på minuttet og lige dér kunne jeg ikke mere. Imens jeg ammede ham i håb om ro, trillede tårerne ned ad mine kinder og tårerne udviklede sig til hulken. Jeg var udmattet og opgivende. Jeg var en dårlig Mor.

Da familien vendte tilbage sad jeg nede på et værelse for at skjule min ulykkelighed og da Troels kom ind for at finde mig fik tårerne endnu engang frit løb. Jeg sad med min smukke søn i armene og følte mig så utilstrækkelig. Et øjeblik efter kom min svigermor ind og reddede hele min dag; hun gav mig det største og varmeste kram imens hun fortalte hvor fantastisk en Mor jeg i virkeligheden var. Så tog hun min grædende søn på armen og forlod værelset.

Troels gjorde som han altid gør, fik smilet frem på mine læber og lovede at det hele nok skulle gå. Om onsdagen startede vi til zoneterapi mod det der viste sig at være kolik.

Idag står den igen på Pinsetur, men situationen er en helt anden. Magnus er blevet en fantastisk, fræk 2-årig og hans lillebror bokser rundt i mine mave. Pinsedag er blevet en dag jeg altid husker fordi jeg opgav troen på mine moderegenskaber et kort øjeblik indtil min familie gav mig den tilbage.

Sådan ærligt, Fuck jeg frygter endnu et kolikbarn…

Nybagt mor

0 Comments

Leave a Comment