Kære Far, min største helt

Kære Far, min største helt.
Selvom jeg kun er to år og har hele livet foran mig, ved jeg allerede hvad jeg allerhelst vil være når jeg bliver stor – jeg vil være som dig. Når jeg ser dig igennem mine øjne ville jeg ønske at alle børn kunne have en Far som dig.

Jeg er endnu så lille og kan alligevel teste din tålmodighed mere end et voksen menneske, men jeg gør det ikke for at være træls. Når jeg nægter at lukke min øjne om aftenen er det fordi jeg gerne vil lege lidt længere med dig. Og når jeg vågner alt for tidligt, er det fordi jeg har savnet dig hele natten.

Du lærer mig livets basale, men vigtige egenskaber; man slår ikke, man bider ikke og man siger undskyld hvis det alligevel sker. Du lærer mig at kærlighed aldrig er udsolgt og at det er menneskeligt at blive frustreret selvom det ikke er pænt. Du er aldrig bleg for at indrømme når du handler forkert eller tager fejl og det beundrer jeg.

Selv når du er allermest træt, er du nærværende og når jeg har snakket non-stop i en time og har startet hver sætning med “FAAAAR”, svarer du for 117. gang stille og roligt “Ja, min skat?” og lytter til mine røverhistorier. Når du har allermest travlt med dine mange projekter, inddrager du mig det bedste du kan og lære mig hvad værktøj og maskiner hedder. Du beskytter mine små ører med høreværn og mine små tæer med gummistøvler.

Når du er på arbejde og væk om aftenen savner jeg dig og når jeg vågner næste morgen er jeg så glad for du er hjemme igen. Jeg ved du aldrig vil forlade mig og jeg ved du altid vil elske mig.

Kære Far, min største helt, idag fejres fædre overalt og jeg vil bare fortælle dig, at jeg ville ønske alle de andre børn har en Far ligesom min. Stærk som Batman og altid klar på sjov. Du kilder mig til jeg vrider min lille krop og griner højt og du puster på mine knæ når jeg skraber dem på jorden. Jeg ved jeg altid regne med dig. Jeg er et heldigt barn, fordi jeg har dig.

FAAAAAR!!! Jeg elsker dig.

fars dag

0 Comments

Leave a Comment