Fra tusmørket

Det har været en lang uge. Jeg har været selv med Magnus det meste af tiden og jeg har været træt. Rigtig, rigtig træt.

Egentlig var jeg igang med, at se en film med min mand og faktisk er det første gang i denne uge vi har en aften sammen. Men nu ligger jeg i tusmørket omfavnet af en barnekrop.

“Moooooaaar” har han kaldt adskillige gange. Den sidste gang var hverken vand eller en hånd på maven nok. “Mors seng!” og så rejste han sig, tog Eigil (hans nusseklud) og gik ind i vores seng.

I aften orkede jeg ikke kampen om princippet med egen seng indtil midnat. Han har også haft en lang uge og jeg lytter til hans behov for ekstra nærvær. Og så er jeg ærlig talt også for træt. For træt til tårer og pædagogisk diskussion om sovepladser.

Så nu ligger jeg her og nusser hans bløde lår imens Troels ser filmen færdig alene nede i stuen. Det går nok, for vi har fire fridage i familiens tegn foran os.

0 Comments

Leave a Comment