Dyreskue, karruseller og store smil

karruselturDet er som om tiden løber fra mig uden jeg når noget som helst. Tankerne farer rundt i mit hovede imens min krop mest af alt er tungt placeret i sofaen. Jeg vil så meget og jeg kan så ufattelig lidt, i hvert fald hvis jeg skal lytte til min krop – og det siger lægerne jeg skal.

Når jeg af og til siger “fuck” til mine krops signaler, har jeg det i nuet hammer godt med at få udrettet noget, opleve noget, være noget, men når aftenen kommer og kroppen værker tænker jeg om det nu var det værd. Og det er det oftest. Det lyder måske dumt, men ofte kommer smerterne i bækkenet og plukkeveerne af noget som har fået mig til at smile og oplevelser med min familie – og dét er faktisk det værd. I hvert fald en gang imellem.

I fredags begav vi os ud på Dyreskuepladsen. Med en temmelig usikker vejrudsigt, regntøj og paraplyer indtog vi, for første gang nogensinde, Det Fynske Dyreskue. Magnus elsker alt der kan grave, køre, flyve, larme eller har fire ben og dyreskuet indeholdt det hele.

Vi var knap kommet ind på pladsen før Magnus’ øjne blev store og hans smil større. GRAVKO! HEST! MAJETÆRSKER! Overalt han kiggede var der maskiner, dyr og ting at udforske. Det var en sand fornøjelse og virkelig nemt at være forældre. Imens vi gik der imellem maskiner og dyr, tænkte jeg over hvor meget mit liv har ændret sig de sidste år og hvor vild jeg er med den forandring.

Magnus prøvede for første gang i sit liv karruseller og det var intet mindre end fantastisk at opleve! Han var ét stort smil og mega stolt over både at flyve i en elefant og styre et helt tog! Jeg havde ikke de store forventninger til hans reaktion på denne nye verden, så jeg var selv et stort smil over hans begejstring. Hold kæft hvor er børn bare skønne med deres umiddelbarhed og store glæde.

Vi fik både fodret høns, klappet små grise, set store heste og brægende får. Vi søgte i ly for et mindre skybrud og tog jakkerne af da solen bragede frem. Vi fik oplevet lidt af det hele på bare et par timer inden Magnus blev træt og min krop sagde stop. Jeg fik hverken candyfloss eller spanskrør og det ærger jeg mig lidt over. Til gengæld fik jeg en stor kasse fynske ærter med hjem og dét vil baby åbenbart hellere have. Er seriøst i tvivl om det er mine gener jeg bære i maven 😉

karrusel

dyreskue

sommer frugt

0 Comments

Leave a Comment