29+3: Tanker om hjemmefødsel

gravidJeg er nu så langt i graviditeten, at fødslen begynder at fylde mere i mine tanker. Ikke negativt, mest af alt på en nysgerrig facon. Min første fødsel var en rigtig god oplevelse, hvilket helt sikkert har en positiv indvirkning på mine tanker om den forestående fødsel.

Da jeg var gravid med Magnus besluttede jeg mig ret tidligt for hvordan fødsel skulle foregå; I en seng på et hospital. Hjemmefødsler var, for mig, en hippie-ting og tanken gjorde mig alt andet end rolig. Jeg anede ikke hvad veer var, hvad en pressefase var og hvordan jeg ville være. Et hospital var det åbenlyse og sikre valg.

Efter en rundvisning på OUHs fødegang blev jeg også fuldstændig sikker på, at en fødsel i vand ikke var noget for mig. De “svinekar” der stilles til rådighed, foret med en plastiksæk (overdrivelse fremmer forståelsen) var alt andet end tiltalende. Så det blev som jeg havde forestillet mig; i en seng på en hospital. Og jeg var rigtig godt tilfreds, men… Hvad nu hvis det ikke er sådan jeg ønsker det denne gang?

Siden jeg fødte Magnus for lidt mere end to år siden, er der sket enormt meget med mig. Jeg har på mange måder ændret mig, både hvad angår mit syn på livet og på mig selv. Jeg er naturligvis – grundlæggende – stadig den samme, og så alligevel ikke. Jeg har fået andre interesser og er blevet udfordret på min person igennem mit moderskab og tilvalg af “ny” livsstil på landet.

Men hvad har det med min forestående fødsel at gøre? Måske ingenting og måske det hele. Pludselig er jeg ikke sikker på jeg vil føde på et hospital og pludselig er jeg blevet en af “hippierne”, der tænker rigtig meget over en hjemmefødsel. Jeg har aldrig følt mig mere hjemme end jeg gør hvor vi bor nu og jeg har aldrig fundet end større ro end lige her. I mit hjem. I mine egne omgivelser. Så hvorfor skal de ikke danne rammen for fødslen? Jeg ved med garanti, at det er sidste chance.

Faktisk er jeg selv lidt overrasket over min “pludselige” interesse i en hjemmefødsel. Jeg var sikker på, at jeg bare ønskede samme pakke som sidst, det fungerede jo så fint. Men til det første jordemoderbesøg, tidligt i graviditeten, blev vi spurgt om vi havde overvejet en hjemmefødsel. På papiret er jeg (åbenbart) den perfekte kandidat og de talte varmt om det. Jeg fejede det dog hurtigt af vejen, men har alligevel ikke kunne slippe tanken, som åbenbart er vokset på mig igennem de sidste uger.

Den største “imod” er Troels. Han er på ingen måder tryg ved tanken eller lun på ideen. Og jeg har lovet ham – og mig selv – at vi begge skal være 100% trygge ved tanken hvis det skal blive en realitet. Første skridt på vejen imod et endeligt valg er imorgen når vi skal til jordemoder. Jeg vil gerne have hende til, at tale lidt mere om det og (forhåbentlig) gøre Troels mere tryg ved tanken.

Jeg er ikke selv 100% afklaret om mit valg endnu, men altså, jeg tror jeg er lidt lun på tanken om en hjemmefødsel. Vi bliver jo alligevel sendt hjem fra hospitalet lige efter fødslen, så hvorfor ikke spare turen derud? Hvad har i af holdninger eller endnu bedre erfaringer med hjemmefødsler?

0 Comments

Leave a Comment