Så lille – så store følelser

Min lille Magnus. Ikke længere en baby og endnu ikke helt en stor dreng, sådan lige midt imellem. Midt i der hvor alting kan være svært og følelserne større end kroppen kan rumme. Der er han nu og det kan være rigtig svært.

For 14 dage siden startede han i vuggestue. Jeg var fortrøstningsfuld og fuld af mod. Imorges kæmpede jeg imod tårerne alt imens min lille dreng for længst havde ladet dem flyde over. Pludselig var han så lille og hans følelser så store. Av mit hjerte.

Det er et dejlig sted, vuggestuen, men det er en stor omvæltning for en lille mand, som indtil nu har været den store og haft det som blommen i et æg i en lille dagpleje. Der er mange nye ting at lære og mange nye ansigter at forholde sig til. Pædagogerne er fantastiske og jeg ser hvordan de holder ham tæt ind til sig bag ruderne når jeg kører væk. Jeg ser også han græder og så forbander jeg vores valg.

Da vi hentede ham idag, begge to, var han glad. Han legede og han smilede – han havde haft en god dag. Pædagogerne fortalte om hans følelser, hans store følelser. Om hvordan han udtrykker sig meget tydeligt både når han er ked af det, men også når han er glad. De siger det er en god ting. At det er godt han siger fra og udtrykker sig. Måske har de ret, men allerhelst ville jeg tage hans store følelser og tårer med mig hjem når han siger fra.

Jeg fortæller ham dagligt hvor stor en dreng han er og hvor dygtig han er, men imorges hvor tårerne trillede og han kæmpede imod, var han bare min lillebitte Magnus med større følelser end han kunne rumme. Jeg har ikke mistet modet, men jeg glæder mig til han løber ind i vuggestuen uden at se sig tilbage.

Det er ikke altid let at være forældre, men når han fjoller rundt som i eftermiddags gør han det hele værd og smelter mit hjerte, min lille Magnus med de store følelser.

store følelser

0 Comments

Leave a Comment