Rabarber kompot med crumble

rabarber kompot

Jeg craver rabarber i alle afskygninger og denne rabarber kompot med crumble kan jeg spise virkelig meget af! Den er frisk og med et twist af både crunch og rabarber saft er den virkelig lækker. Når den toppes med en god portion flødeskum bliver den lidt ekstra syndig, ligesom jeg elsker desserter.

Hermed opskriften på en super nem rabarber kompot alá gammeldaws æblekage:

Rabarber kompot med crumble

Ingredienser
(4 personer)

Kompot
600 g rabarber
2 dl vand
1 vaniljestang
100 gram rørsukker

Crumble
25 gram rask
25 gram sukker
25 gram smør

Tilbehør
Makroner
2 dl fløde

Fremgangsmåde

Kompot

  • Skyld rabarber grundigt og skær i små tern
  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud
  • Kom rabarber, vanilje korn, -stang og vand i en gryde
  • Kog til rabarberne er møre (cirka 10-15 minutter)
  • Hæld rørsukker over de varme rabarber og mos dem (brug eventuelt stavblender hvis du ønsker kompotten helt glat)
  • Smag til om sukkermængden er god
  • Si saften fra kompotten (i en seperat skål)
  • Stil både kompot og saft på køl

Crunch

  • Hæld smør og sukker på en pande og lad det smelte og tage farve
  • Hæld raspen i panden og rist det hele af til det får lidt crunch
  • Bred det ud på bagepapir og køl ned

Sidste detaljer

  • Knus makroner
  • Pisk flødeskum
  • Saml desserten ved skiftevis at lave lag; kompot, makroner, crunch, flødeskum
  • Hæld lidt saft på toppen af desserten inden servering

rabarber kompot

0 Comments

Leave a Comment