Glutenfri Cheesecake med rabarbergele

glutenfri cheesecakeVi er nået til tredje dagen i “7 dage med rabarber“. Vi har netop indtaget resterne af denne lækre glutenfri cheesecake med rabarbergele – selv på 3. dagen fungerer den (lidt et under den har overlevet så længe)…

Glutenfri Cheesecake med rabarbergele

Ingredienser
(Springform på 22 cm)Bund
100 gram smør
200 gram mandler
30 gram brun farin
2 spsk sirup

Ostefyld
300 gram flødeost
100 gram creme fraiche
50 gram flormelis
Saften fra 1/2 lime

Gele
250 gram rabarber
100 gram sukker
2,5 dl vand
3 blade husblas

Fremgangsmåde
Bund

  • Hak mandlerne til mel i en minihakker (eller brug mandelmel)
  • Smelt smøret
  • Bland alle ingredienserne sammen i en skål
  • Små din springform med neutral olie eller kokosolie og fordel “dejen” jævnt heri
  • Bag i en forvarmet ovn på 180 grader i 15 minutter
  • Lad den køle helt ned (helst i køleskab)

Ostefyld

  • Bland alle ingredienser sammen i en skål og pisk det i nogle minutter til den bliver en anelse mere fast
  • Smag til om der skal mere lime eller flormelis i
  • Fordel ostefyldet på den helt kolde nøddebund og stil kagen på køl igen

Gele

  • Skyld rabarberne og skær dem i små stykker
  • Kom rabarber, sukker og vand i en gryde og bring det i kog
  • Lad saften koge i 15 minutter. Sluk for varmen og lad det trække i gryden i yderligere 15 minutter
  • Pres alt saften ud af rabarberne i en sigte og si den efterfølgende en ekstra gang
  • Når saften er lun; Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter og pres vandet ud af
  • Rør husblasen ud i saften og lad den køle ned. Den må ikke nå at sætte sig, men skal være kølet godt af
  • Hæld den næsten kolde saft ud over dit ostefyld og stil det hele på køl til geleen har sat sig

Pynt kagen med friske bær og server – velbekomme 🙂

Ønsker du mere højde på ostefyldet end på min kage, så kan du fordoble ingredienserne i ostefyldet.

cheesecake

Glutenfri Cheesecake med rabarbergele

0 Comments

Leave a Comment