Om at finde ro, langt fra egen barndom

Da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig, gjorde jeg mig ikke de store overvejelser om hvilket voksenliv jeg gerne ville leve. Det eneste jeg havde en meget klar holdning til var, at det aldrig var for sent til at lave pandekager. Den holdning har jeg endnu.

Da Troels og jeg i en alder af 22 og 24 år købte vores første hus, var vi stadig ikke helt sikre på hvilket fremtidigt liv vi ønskede os. Vi vidste vores lille typehus ikke var vores permanente base, men det var en dejlig start med luft i økonomien til at være unge og bruge nogle år på at definere os selv som “voksne”.

I 2014 brugte jeg en del tid på dels at kaste op og se min mave vokse og dels at tænke rigtig meget over hvilken barndom jeg gerne ville tilbyde det lille liv, som voksede i mig. Jeg tænkte rigtig meget over min egen barndom, min opvækst og mine forældres valg. Både dem de har truffet som ægtefolk og dem de har truffet som forældre.

Jeg husker min barndom som værende enormt tryg, fyldt med kærlighed og respekt for de individer min bror og jeg var – og sidenhen har udviklet os til. Der var mange kys og kram og vi talte om følelser – både de gode og de dårlige. Det er nogle af de ting jeg føler mig priviligeret over, at være vokset op med og som jeg gerne selv vil bringe videre til mine egne børn.

Der hvor jeg over de sidste år er gået i en fuldstændig anden retning, langt fra min egen barndom, er indholdet i hverdagen. Jeg er kreativ på en måde som vi ikke var i mit barndomshjem. Mine forældre fandt roen i en bog eller sport (i fjernsynet 😉 ), hvor jeg finder roen når jeg hækler og skriver.

Igennem min barndom har jeg stortset aldrig været i køkkenet og madvarer kom fra supermarkedet uden større omtanke. Min Far anlagde engang en lille køkkenhave til min bror og jeg – to år senere dækkede han den til. Vi var ikke en familie der dyrkede ting og eksperimenterede i køkkenet. Det var tradionelt dansk mad med salt og peber – og jeg har aldrig rynket på næsen af det eller ønsket det anerledes.

Idag ser mit liv helt anerledes ud. Vi har taget en beslutning om, at give vores børn en helt anden opvækst end den vi selv har haft. Indholdet i vores hverdag ligger så langt fra det vi er vokset op med og vi elsker det! Hvor det kommer fra aner jeg virkelig ikke. Vi har droppet parcelhuset og investeret i en landejendom. På marken går vores får og til efteråret slagter vi deres lam. Hos naboen går fire køer og vi køber en halv. I vores have, har vi anlagt en stor køkkenhave og vi sparer op til et endnu større drivhus end det vi har. Næste år etablere vi en hønsegård og planter en masse frugttræer.

Vores liv er pludselig blevet et meget aktivt udendørs liv hvor vi ofte er på dybt vand og jubler når vi kommer i mål med et projekt. Vi går op i økologi og dyrevelfærd og elsker at være delvist selvforsynende. Jeg har aldrig følt så meget ro, som jeg gør her og jeg har aldrig følt mig så hjemme som nu. Mine børns barndom kommer til at ligge milevidt fra min egen og jeg håber de vil elske den ligeså højt som jeg gjorde det med min. Jeg ville aldrig bytte min barndom til en anden, jeg ønsker bare et andet voksenliv end det mine forældre valgte.

landliv

får

udsigt til marker

vinter

får og lam

påskelam

far og søn

0 Comments

Leave a Comment