26+0: Kropsidealer & under 100 dage

kropsidealerSå nåede jeg en ret stor milepæl; der er under 100 dage til termin. 98 for at være helt præcis. Det er en fantastisk (og lidt ambivalent) følelse, mest fordi jeg allerede nu er temmelig besværet i mit bækken og trods alt kun i slutningen af 2. trimester.

Kropsidealer

Siden jeg var lille har jeg haft det svært med min krop. Jeg er blevet kaldt mange ting og der er blevet snakket bag min ryg. På samme måde som Matilde har oplevet det, har kommentarerne handlet om min krop, bare i den modsatte ende hvor ord som anoreksi, bulimi, skelet, stankelben og stork er blevet brugt.

Kommentarerne sad i fast i mange år og gav mig et negativt billede af min krop. På trods af, at jeg i mange år har haft det svært med min krop, har jeg under begge mine graviditeter været tilfreds. Det er en stor omvæltning at blive gravid og få en stor bule på maven. Selvom min måske er lille i andres øjne, er den stor i min og en stor procentvis stigning sammenlignet med min normalvægt, men jeg har ikke oplevet at være ked af den. Bulen altså.

Jeg syntes graviditeter – i alle former og størrelser er fantastiske og jeg syntes det er fedt, at jeg kan hvile i min egen krop imens den gennemgår så stor en omvæltning. Alligevel syntes jeg det er lidt grænseoverskridende at vise den frem næsten bar, men med opmuntring fra min mand har jeg gjort det. Fordi jeg er stolt af og lykkelig over at bære mit (andet) barn og jeg er imponeret over hvad kvindekroppen er i stand til.

Forhåbentlig holder mine positive tanker om min krop ved efter min graviditet og forhåbentlig skal jeg aldrig igen undskylde min lave vægt eller overbevise nogen om, at jeg ikke er syg. Og hvis jeg er rigtig heldig, beholder jeg et par kilo på – og allerhelst de rigtige steder 😉

Under 100 dage

Jeg har ventet på, at min graviditets app viste under 100 dage og nu hvor den er nået dertil syntes jeg det er lidt mærkeligt. Om under 100 dage (ish) er jeg Mor til to og jeg skal aldrig mere opleve at være gravid og føle et liv vokse i mig. Det er lidt vildt.

Denne graviditet har indtil nu været hårdere end den første. Min kvalme, opkast og migræne blev afløst af tyngdefornemmelser og slemme plukkeveer som sidenhen har udviklet sig til bækkenløsning. Det gør det enormt svært at være aktiv med Magnus og på samme tid giver det mig så meget andet.

Jeg bruger mere tid på at læse bøger, lege med biler og lave huler i sofaen end jeg har gjort tidligere. Jeg er mere låst end vanligt og det åbner op for en anden form for kvalitetstid med Magnus. Det giver mig også mere tid til at hækle når jeg holder tvungne hvilepauser og det har givet anledning til at øve mig i kunsten at “give slip”.

Det hele er lige dele pisse hårdt og fuldstændig vidunderligt. Jeg er træt af min ømme krop samtidig med jeg suger den sidste graviditet til mig og nyder lillebror rumsteren under mit maveskind.

Alt er godt. Og nu vil jeg spise cheesecake – den sure tjans ved at eksperimentere med nye opskrifter…

0 Comments

Leave a Comment