22+3: Strenge plukkeveer og tyngende fornemmelse

plukkeveerPludselig tager graviditeten fart, især min voksende mave (!)· De strenge plukkeveer og tyngende fornemmelse i underlivet er blevet en hverdagsting jeg døjer med herhjemme i min kedsomhed.

Som jeg skrev for et par uger siden, har jeg været sygemeldt med mistanke om, at min livmoderhals var begyndt at modnes. Min læge kontaktede hospitalet og bad dem scanne min livmoderhals for at få et konkret svar på hvorvidt mine plukkeveer var begyndt, at modne min livmoderhals og om en (alt for) tidlig fødsel var en risiko. Svaret retur lød, at når jeg ikke har passeret uge 24 går naturen sin gang og de derfor ikke har ressourcer til at scanne mig. Bum. Klar besked.

Jeg var egentlig ikke synderligt chokeret over beskeden omend jeg var meget skuffet. Fordi de ikke ville scanne mig, så min læge intet andet valg end at fuldtidssygemelde med øjeblikkelig virkning. Det er idag en måned siden og jeg har været hjemme siden til stor frustration for min dårlige samvittighed overfor mit arbejde.

Da jeg for to uger siden skulle til misdannelsesscanning forklarede jeg den søde jordemoder om min situation og spurgte forsigtigt, om hun ville bruge et par minutter ekstra på at scanne min livmoderhals når misdannelsesscanningen var overstået – det ville hun gerne. Til mit – og babys – store held har den en flot længde og er ikke modnet. Det var en kæmpe lettelse for både Troels og jeg.

Med svaret om, at der ikke var nogen aktuel risiko for en for tidlig fødsel, gik jeg i haven med familien den efterfølgende dag og bed plukkeveer og den tyngende fornemmelse i mig. Det skulle jeg aldrig have gjort! Om aftenen kunne jeg hverken gå, stå eller ligge og plukkeveer haglede ind over mig med relativ styrke på.

Siden da har jeg ikke kunne være “aktiv” i mere end en times tid ad gangen, jeg går oftest som en cowboy og har brug for meget hvile. Jeg er elendig til at være gravid – eller min krop er i hvert fald. Jeg keder mig bravt og syntes der er umådelig langt til min termin i september. Men samtidig er jeg lykkelig for endnu engang at opleve et liv vokse i min mave og forøge vores familie med endnu et kærlighedsbarn.

Forhåbentlig giver min læge tilladelse til hjemmearbejde de nærmeste dage. Jeg har brug for at være til gavn og til rådighed for min arbejdsplads og jeg har brug for at stimulere mit hovede med andet end hækling og serier (selvom det også er ret hyggeligt). Selvom der ikke bedring i sigte, er jeg optimistisk og håber hver morgen at smerterne mirakuløst er forsvundet med natten.

0 Comments

Leave a Comment