En tiltrængt pause og en dejlig ferieoplevelse

dejlig ferieoplevelseDet er fredag. Magnus sover sin sidste middagslur i rejsesengen og jeg sidder i en solstråle ved vinduet. Egentlig ville jeg ud på altanen, men vinden trumfer solens varme. Om få timer sidder vi i bilen på vej hjem og mine følelser meget blandede. På sin vis glæder jeg mig til at komme hjem. Hjem til fårene, hjem til rugbrød og hjem til min egen seng. På den anden side har det været en helt igennem fantastisk uge – på alle fronter – så jeg vil egentlig gerne blive, bare lidt længere.

Imens vi pakkede kufferterne i sidste uge, skrev jeg om det pres vores parforhold har været under igennem længere tid og jeg har brugt den sidste uge på at tænke over tingene, mærke efter og være tilstede. Det har været godt for mig, rigtig godt. Jeg har nydt kvalitetstiden med både min egen lille familie og min svigerfamilie og jeg har fået sat tingene i perspektiv. Jeg har indset at jeg ofte spænder ben for mig selv om min egen lykke, fordi jeg hele tiden stræber efter det næste i livet. Jeg glemmer at være tilstede i nuet og suge al den lykke jeg er omgivet af til mig. Det er satme dumt!

Det har bestemt også hjulpet, at jeg er kommet fuldstændig ned i gear og har fået masser af sol og bjergluft. Det hele er foregået i et tempo hvor jeg har kunne følge med, min graviditet og generne taget i betragtning. Magnus har været skide dejlig og Troels ligeså. Jeg har også fået en masse ros i denne uge, fra ham jeg allerhelst vil gøre stolt; min mand. Jeg har virkelig tænkt over at tage tingene i stiv arm, med et smil på læben og gode oplevelser for øje – og det har haft en positiv effekt på os alle.

Men er vores parforhold så på magisk vis tilbage til nyforelskelse og sommerfugle? Nej. For imorgen er vi igen hjemme og hverdagen kigger frem og her har vi stadig noget at arbejde på og med. Men der er ingen tvivl om at denne uge har gjort noget helt fantastisk for og ved os alle. Og der må ikke herske tvivl om hvor lykkelig jeg er for min familie og hvor højt jeg elsker mine drenge – alle mine drenge!

Magnus vågnede halvvejs i dette indlæg og jeg har brugt en lille time på at ligge i ske med ham imens han nussede mit hår og trykkede på mine kinder. Så fik jeg en lille lur imens han fik sovet for lidt, men så er han forhåbentlig rigtig træt i aften og sover det meste af turen hjem.

Tolv timer i bil venter forude. Dét kunne jeg godt være foruden, men den sidste uge ville jeg nødig have undværet. Skiferie er åbenbart meget mere mig end jeg troede og jeg glæder mig til at vende tilbage om et par år eller tre når baby er stor nok til at være med. I løbet af de næste dage vil jeg forfatte et indlæg om mine oplevelser og erfaringer med skiferie i børnehøjde.

Når vi kommer hjem vil jeg huske på hvor positiv jeg rent faktisk kan være, når jeg ser muligheder fremfor udfordringer. Jovist har jeg været presset et par gange, når Magnus har været utilfreds og jeg er også klar over at ferie-mode er noget helt andet end hverdags-mode, men hvis nu jeg bare kan forberede min positivitet en lille smule, er jeg nået langt i målsætningen om at smide den sure kælling af på grænsen til Østrig. Nu skal jeg så bare have baby i maven til at være sød ved sin mor, så jeg kan komme helt på toppen og op i fuldt gear – både hjemme og på job, men det tyder ikke på at være tilfældet de næste par dage.

0 Comments

Leave a Comment