Tak – et stort ord vi ikke må glemme

Igår skrev jeg et meget personlig og ærligt indlæg om, at være en mavesur kælling og om at være sur på verden. I virkeligheden brugte jeg også min dag igår på noget positivt og dejligt imellem sorgen over at sige farvel til vores hund. Jeg fik sagt “tak” og sænket mine skuldre.

Midt imellem store forventninger, høje ambitioner og en stor opgaveportefølje, gemmer sig en fantastisk leder og dejlige kollegaer. Når jeg ikke passer på mig selv, gør de det for mig. Noget jeg ikke forventer, men som er nøjagtig hvad jeg trænger til lige nu; at andre trykker “pause” på mine urealistiske forventninger til mig selv.

Netop derfor og især igår havde jeg lyst til og brug for at sige “tak”. Tak til min leder for at kende mig så godt og for at have overskud til at gribe mig inden jeg falder. Tak til min kollega for at aflaste mig med svaret; “Selvfølgelig hjælper jeg dig”. Og tak til alle de kram og opmuntrende ord jeg får når kvalmen topper og hovedet dunker. Det er noget jeg virkelig værdsætter – især lige nu.

Jeg takkede Troels for at tage den lange tur til Sjælland til Enyas nye hjem. Det var en opgave jeg ikke kunne rumme og som han tog med beskeden; “Selvfølgelig gør jeg det, sådan vil jeg det helst”. Fordi han ser hvor skrøbelig jeg er lige nu. Tak!

Der er også kommet mange dejlige beskeder på alle medier. Alle med varme, opmuntrende og søde ord om mit indlæg, et virkelig stort TAK for dem, de betyder mere end i aner! De fik mig til at være okay med mine følelser og de bragte lys i mit triste sind.

Foråret er på vej, solen har stået højt på himlen idag og jeg er sikker på det er en fantastisk tid min familie og jeg går i møde. Og selvom jeg har ligget i sengen det meste af dagen, føler jeg mig lettere idag end igår, uden tvivl på grund af det fantastiske bagland og gode netværk jeg har. Det er så vigtigt vi husker at takke hinanden. Tak til alle jer.

0 Comments

Leave a Comment