Er det okay ikke at savne sit barn?

savne sit barnFor første gang siden jeg blev Mor, for snart to år siden, har jeg været væk fra min søn i en hel weekend. Og for første gang i snart to år, har jeg haft min mand helt for mig selv i en hel weekend. Det har været så dejligt, at jeg glemte at savne mit barn – er det okay?

Da vi satte Magnus af hos min svigermor og svigerfar i fredags, var det helt naturligt at liste af, da han kastede sig over alt legetøjet i legeværelset. Det gjorde mig hverken nervøs eller trist af vide jeg først ville se ham om søndagen. Til gengæld gjorde det mig teenage-glad at vide jeg havde min mand helt for mig selv i samme tidsrum. Vi havde intet planlagt for turen og anede ikke andet end adressen til vores hotel. Vi har ikke haft overskud til den store planlægning, men nu fik vi overskuddet til vores parforhold serveret med et hotelophold.

Vi gjorde det første impulsive stop hos et stort designer outlet nær Hamborg. Vi elsker begge at shoppe og vi elsker at gøre det sammen, men vi har bare aldrig roen til det mere, ikke efter vi er blevet forældre. Da vi slentrede rundt mellem alle fristelserne nød vi tiden til at kigge, prøve på og overveje købene i et roligt tempo. Det var faktisk rigtig rart, at have ro og fred til at shoppe sammen igen.

Hele weekenden er foregået i et meget langsomt tempo. Sen morgenmad, karbade, frokost fyldt med stærke krydderier, en stille bøn i en smuk kirke, eftermiddagssnack på gulvet i et shoppingcenter og flere timers slentren rundt i Hamborg. Ind og ud af butikker, op og ned ad stræder og langs kanaler. Det hele har handlet om mad, forkælelse og kærlighed. Vi har talt mere sammen i denne weekend end vi har gjort de sidste to år (overdrivelse fremmer forståelsen), og jeg har genopdaget hvor fantastisk min mand er på tomandshånd.

Da vi idag trillede mod Sønderborg, gik det op for mig; jeg har ikke savnet Magnus. Ikke fordi jeg ikke elsker min søn, men fordi jeg har nydt at give min mand alt min kærlighed og opmærksomhed uden afbrydelser. Og jeg syntes faktisk ikke det er forkert og jeg har ikke dårlig samvittighed. Tværtimod er jeg blevet bekræftet i, at jeg har giftet mig med mit livs kærlighed.

Først da vi sad i køkkenet i Dybbøl og jeg kunne høre Magnus vågne i barnevognen, mærkede jeg det. Sitren i kroppen efter at kramme mit barn og da han dukkede op i armene på sin Farmor og fik øje på sine forældre, smeltede mit hjerte. Hans smukke øjne lyste op på en helt særlig måde og inde bag sutten kom det største smil. Han kastede sig hen imod mig og hang om min hals. Længe. Og der mærkede jeg den ubetingede kærlighed der er imellem mig og min søn. Først dér mærkede jeg et savn, som ellers havde været fraværende hele weekenden.

Vi gør det igen. Snart. Vi har nemlig fået endnu et ophold i gave, fordi vi har venner der husker mere på vores behov for alenetid end vi selv gør. Og jeg håber også at savnet først melder sin ankomst ved gensyn. Det udeblevne savn, gav weekenden et helt andet nærvær med min mand.

0 Comments

Leave a Comment