Landliv i snevejr – et fantastisk syn

landliv i snevejrDen sidste tid har jeg været ualmindelig glad for vores valg om at erhverve et hus med lavt til loftet og højt til himlen, med skov og marker og en udsigt der er smuk på alle årstider!

Selvom jeg til tider har været ualmindelig træt af landlivets udfordringer, er det mest af alt fantastisk at bo her! Idag var endnu en af de fantastiske dage her i udkanten af Odense. Med et snedækket landskab, forelskede jeg mig – endnu engang – i vores landliv. Her er 10 ting jeg idag har erfaret om en snevejrsdag på landet:

  • På landet har vi ikke noget fortov – ergo skal der ikke skovles sne
  • Hullerne i grusvejen udlignes ganske lidt når de fyldes med sne
  • Så langt øjet rækker er der et uberørt sne landskab – smukt som bare fanden!
  • Der er ingen fare for at andre når at tage de første skridt i den nyfaldne sne
  • Den eneste gule sne du støder på kommer fra eget avl. Altså hunden og fårene, ikke os…
  • Når baghaven er knap 13.000 m2 kan der laves en pænt stor snemand
  • Det tager ualmindelig lang tid at lave en snemand! Men en lille er også fin
  • Det eneste barn der prøver at vælter din nybyggede snemand er dit eget
  • Samme barn er så begejstret for snemand og snevejret at han kysser dig i ét væk
  • Snevejr er altid en god undskyld til kage – som denne lækre, chokoladefyldte brownie

Nu er både Magnus og jeg helt færdige efter udskejelser i vores helt eget Winter Wonderland. Mine idylliske forestillinger vil ingen ende tage og jeg håber der kommer endnu sne til weekenden så Troels kan hjælpe os med en endnu større snemand og en kælketur på bakkerne i skoven.

Må i alle have en fantastisk hyggelig onsdag aften med alt det brownie og varm kakao i kan klemme ned 😉

landliv i snevejr

landliv i snevejr

landliv i snevejr

landliv i snevejr

landliv i snevejr

0 Comments

Leave a Comment