Mit (u)perfekte liv #9

Idag har været en virkelig dårlig mandag – og jeg er klar over det i virkeligheden er tirsdag, men det har føltes som mandag. Sådan en rigtig træls dag hvor der fra morgenstunden ligges en dårlig bund.

Da vækkeuret ringede føltes det som om jeg kun lige havde lukket øjnene. Magnus var umulig, mine boller ville ikke blive færdig i ovnen og min hovedpine steg. Jeg kom lidt for sent ud af døren, men nåede at smide rugbrød og en avocado i tasken til min frokost.

Hele dagen har været grå og trist. Mit humør har været helt i bund og min avocado var brun da jeg skulle igang med frokosten. Jeg har haft alt for travlt uden jeg var rigtig tilfreds med dagens indsats og jeg kom for sent ud af døren og ramte myldretrafikken på vej mod dagplejen.

Magnus vill ikke med hjem, autostolen vill ikke spændes fast og pludselig ser jeg at Magnus ikke har fået sko på – han løb rundt i græsset i sutsko imens jeg kæmpede med autostolen. Efter kamp med både autostol og Magnus er vi nu alle fastspændt og sætter kursen mod Meny – jeg har nemlig også glemt aftensmad til i aften hvor vi er alene hjemme.

Heldigvis elsker Magnus at handle og vi bruger noget der minder om tyve minutter på at gå frem og tilbage i Meny og til sidst giver jeg op på aftensmaden. Vi har frugt, mælk og yoghurt i kurven. Yoghurt – det gider Magnus godt, så det må udgøre vores aftensmad.

Da jeg endelig rammer gårdspladsen er jeg træt, mit hoved dunker løs og Magnus er sur på bagsædet fordi han har tabt sin bold. Jeg får kæmpet surt barn, indkøbsvarer og taske hen til døren, låser op og så rammer det mig! Duften af kødsovs og en glad hun der logrer med halen.

Troels har forberedt mad og gjort klar til os; kødsovs og hvide pastaer (for helt ærligt så er de hvide pastaer bare bedst). Han har ovenikøbet støvsuget hele hytten og nu er min dag reddet. For en stund. Magnus var ikke tilfreds med dagens måltid, med efter flere forhandlinger lykkedes det. Et karbad og lidt tegnefilm senere indfandt roen sig.

Putteritualet gik stille, men langtrukket, men nu sover han. Jeg har lige spist en lækker portion is og lige om lidt vil jeg gå i seng. Jeg er træt, men jeg er lykkelig for at have en så betænksom mand, som ved mit overskud er lille i disse dage og sørger for aftensmad når han ikke er hjemme.


Denne serie er et modsvar til “det perfekte liv” mange (inklusiv jeg selv) ynder at vise på eksempelvis instagram. Den handler om mit (u)perfekte liv. Ikke nødvendigvis i billeder, men små historier, hvor det umiddelbart så skidt ud og alligevel blev godt eller omvendt. For mit liv er i sandhed (u)perfekt og der både gode og dårlige dage.

Du kan læse de tidligere indlæg her

0 Comments

Leave a Comment