“Tvunget” kvalitetstid

I denne uge har jeg overtaget #MitOdense‘s instagram, hvilket jeg har set frem til. Det er en super fed idé og fantastisk måde, at vise Odense fra forskellige vinkler med de vidt forskellige hverdage og interesser byens indbyggere har.

#MitOdense er en god kilde til inspiration og indblik i Odense, som jeg – efter mere end 7 år – endnu ikke har færdigudforsket. Og netop derfor vil jeg gøre mig umage for, at inspirere andre odenseanere gennem min hverdag på profilen den næste uges tid.

Jeg tager også denne uge som et kærligt skub til, at huske den kvalitetstid vi så ofte kan glemme i en travl hverdag. Netop fordi jeg vil vise mit Odense fra den dejligste side, må jeg sætte tiden af til det. En form for “tvungen” kvalitetstid, som på ingen måder skal lyde negativt. Idag kickstartede vi ugen på en skøn måde:

I eftermiddags mødtes Troels og jeg hjemme, pakkede Enya i bilen og hentede Magnus sammen. Det gør vi egentlig sjældent, men det er faktisk rigtig hyggeligt. Især for Magnus. Han bliver ellevild når vi begge træder ind af døren og giver ham vores fulde opmærksomhed.

Inden vi vendte snuden hjemad, gjorde vi et stop i Hole Skov. Det ligger en spytklat fra vores dagplejemor og er et skønt område. Magnus kunne tydeligvis kende skoven fra turene med dagplejen og insisterede på, at der var køer i skoven – det viste sig, at han havde ret.

Vi gik op ad de kuperede bakker med en glad dreng i midten, med sine små hænder trygt placeret i vores. Enya løb forrest, men stoppede op flere gange, for lige at sikre vi fulgte trop. Det gjorde vi. Bakkerne var små-stejle og Magnus’ små ben tog mange skridt inden vi nåede toppen. Den smukke top.

Det fantastiske september vejr, hjalp bestemt på hele oplevelsen, men selv i regnvejr tror jeg stedet er skønt. På toppen af bakkerne, åbnede træerne sig i græsengen. En stor solskinsfyldt græseng, med et gammel smukt træ i midten. Magnus løb ned ad engen og de små ben kunne ikke følge kroppens tempo, så han væltede ned i græsset og brød ud i sin smittende barne-latter. Der findes ikke meget bedre end det grin børn kommer med, helt ægte og helt nede fra maven.

Vi fortsatte et stykke og fandt søen. Den var dækket i andemad, men der var – desværre – ingen ænder. Vi satte os på kanten og kiggede ud over den grønne sø og de guldsmede som nærmest skøjtede langs vandoverfladen. Der var masser af fugle som kviderede fra trætoppene og Magnus forsøgte ihærdigt, at få øje på dem imens han skingert sagde “piii piiiip”.

Idag var en fantastisk mandag. Jeg elsker når vi husker, at tage os tiden til at nyde hverdagens små omveje.

magnus-i-skoven-2

family-lake

magnus-og-enya

0 Comments

Leave a Comment