Glutenfri gulerodsboller (á la gulerodsbrud)

gulerodsbrudJeg havde selv et halvt års tid hvor jeg levede uden gluten for at teste om det havde en indvirkning på min migræne. Det havde det ikke og jeg sprang hurtigt tilbage på glutentoget. I mellemtiden er min mor blevet intolerant og jeg forsøgte mig derfor (med stor succes) at bage hende en friskbagt bolle fremfor de halv-triste frostboller.

Glutenfri gulerodsboller

Ingredienser (10 boller)
3 dl lunkent vand
½ dl creme fraiche
30 gram gær
50 gram smør
3 tsk salt
1 spsk akaciehonning
50 gram solsikkekerner
400 gram Orange finax mel (glutenfri)
250 gram gulerødder
1 æg

Opløs gæren i det lunkne vand.

Hvis du laver dejen på køkkenmaskine: tilsæt de øvrige ingredienser og lad den kører i cirka 5 minutter.

Hvis du laver dejen med håndkraft: tilsæt de øvrige ingredienser pånær melet. Rør godt rundt. Tilsæt melet lidt efter lidt og rør i cirka 5 minutter.

Dejen vil være meget lind (som koldhævningsboller) og det vigtigt du ikke kommer mere mel i. Bliver dejen for fast, bliver bollerne tørre.

Lad dejen hæve i cirka 30 minutter. Med en ske placeres dejen i 10 “klatter” på en bageplade. Bollerne må gerne ligge tæt.

Lad dem efterhæve i omkring 15 minutter.

Bag dem i 12-15 minutter i en forvamet ovn på 200 grader (varmluft).

Kan også laves som koldhævningsboller. Lad dem da efterhæve i 30 minutter og giv dem 18-25 minutter i ovnen ved 200 grader.

0 Comments

Leave a Comment