Pssst… Det er politiet (action packed mandag)

I mandags var jeg hjemme. Jeg var sløj og det samme var Magnus. Først på eftermiddagen beslutter jeg at gå ud i gårdspladsen og fuge et vindue så jeg kan få lidt frisk luft. Imens jeg står og forsøger mig med fugemassen hører jeg pludselig noget. “Psst”. Jeg kan ikke se nogen og tænker det er feberen der ulmer. “PSSSSST!” hører jeg igen og kigger rundt og der ser jeg ham så, gemt i krattet på marken ved siden af mig – en ninjaklædt mand med riffel. Jeg fryser og han forsøger igen “PSSSST… Det er politiet. Kom lige herhen”.

Jeg går skeptisk hen imod ham og ser at der står “politi” på brystet af ham. Han spørger efter skydebanens retning og jeg fortæller ham hvor den er og så lister han videre. Jeg går tilbage og fuger mit vindue i nogle minutter inden jeg stopper op – hvad dælan var egentlig det for noget? Jeg beslutter mig for at ringe til politiet så jeg kan finde ud af om vi har en ninjatosse rendende, om der er en ufarlig øvelse i gang eller om jeg måske skulle droppe mit vindue og gå indenfor. Jeg får besked om, at jeg skal gå indenfor da en aktion er i gang som ville varer cirka en time.

En times tid senere lukker jeg Enya ud i haven og kigger til fårene. Nu ser jeg ikke længere en Ninja, men indsatsbiler (i flertal), politifolk og hunde som har spærret vejen af. Jeg ringer til naboen og spørger om han vil gå ud og snakke med dem da jeg ikke kan gå fra Magnus. Kort tid efter kommer naboerne over og henter mig og Magnus – aktionen har udviklet sig og jeg er ret utryg ved at være lige midt i afspærringen.

Timerne går og det eneste udvikling er en eskalering. Stadig flere indsatsbiler og politifolk kommer til og de spærrer mere af vejen af. Vi må ingenting vide, men skal holde os indendørs. Da klokken nærmer sig 19.30 vil jeg gerne hjem – aktionen burde være overstået og Magnus skal i seng. Naboerne følger mig hjem, men vi når ikke engang til huset før vi bliver stoppet – vores gårdsplads er nu holdeplads for indsatsbil og ransagningsholdet. Jeg prøver at være cool, men er skide bange så vi går alle retur til naboen og først klokken 21.30 turde jeg gå hjem med en overtræt søn og en forvirret hund.

Da Troels kom hjem ved midnatstid (fra arbejde) var han noget chokeret over hvad der var foregået. I går eftermiddags var de sidste indsats- og ransagningsbiler væk og det eneste der vidner om den store aktion er to huller i vinduet på det hus de skød tåregas ind for at tvinge gerningsmændene ud. Hvad der præcist er sket og hvad der fremadrettet skal ske aner vi intet om. Vi må intet vide og vi kan kun gætte os til at det nok ikke var en lille forseelse når både finskytter, hunde og ransagningshold er involveret.

Vi flyttede på landet for roen og idyllen og så ender vi i noget der minder om et afsnit af CSI på ellers stille mandag. Det eneste positive ved hele forløbet er, at jeg endnu engang fik bekræftet det fantastiske naboskab der er rundt på vejen. Dem hvis huse var i aktionsområdet søgte ly hos naboer og vi har alle holdt hinanden opdateret og holder lidt ekstra øje den næste tid.

Jeg er stadig lidt uforstående overfor politiets manglende kommunikation. Især nu hvor aktionen er overstået. Det gør i hvert fald ikke bekymringerne mindre når vi intet aner.

2 Comments
  • Anette

    Svar

    skræmmende oplevelse

    hmm de kunne vel godt informer lidt
    a) undervejs når du møder ninja om at gå indendør/til nabo
    b) bagefter så der ikke er utryghed
    det behøves vel ikke være de store detaljer.

    • mrsmom

      Ja og den blev nok i virkeligheden værre af, at vi netop ingenting måtte vide. Og vi ved stadig kun det der bliver snakket om i krogene

Leave a Comment