Kan man byde sit barn det?

byg-new-yorker-vaegDårlig samvittighed. Den værste følelse jeg kender lige efter ulykkelighed. En følelse som på mange måder fylder mere efter jeg er blevet Mor og som jeg samtidig har sværere ved at tackle. En følelse der opstår når jeg ikke føler jeg slår til eller burde være bedre end jeg er.

Lige for tiden spørger jeg ofte mig selv; “kan man byde sit barn det?” og ærlig talt er jeg ikke sikker på svaret. Det er ikke længe siden jeg skrev om, at Magnus trives når bare vi er sammen som familie, men i virkeligheden er jeg i tvivl om det er nok. Er det nok, at vi er sammen som familie når de rammer vi burde kalde vores hjem endnu ikke er færdige?

Da vi først flyttede ind i huset og byggerodet, var det endnu sommer – en årstid der til vores store held strakte sig langt ind i september – og vi hyggede os med grillmad og udendørs leg. Nu er sommeren forbi og frosten har sat ind, men vi har stadig kun varmen fra en enkelt radiator og indtager vores måltider i et fyrrum. Pludselig syntes jeg ikke det er en skid camping-agtigt og pludselig syntes jeg det er langt fra okay!

Midt i hverdagens travlhed, store opgaver på arbejde og hængepartier på min kreative front har jeg enormt svært ved, at hive et overskud frem. Den ene del ønsker huset færdigt imorgen og den anden er for udmattet til at give den fuld gas hver aften for, at nå til målet. Midt i det hele føler jeg ikke, at jeg slår til nogen steder.

Når jeg bliver spurgt hvordan det går og hvordan vi får det til, at hænge sammen svarer jeg; det er selvfølgelig lidt vanskeligt, men vi får det bedste ud af det og ser frem til at vi snart er færdige. Jeg fortæller også, at vi bruger ipad’en lidt mere end vi egentlig syntes er okay. Og det er sådan set også sandheden, men det jeg ikke fortæller er hvor pisse frustreret jeg er, hvor udmattet jeg er og hvor dårlig en Mor jeg føler mig som. Fordi jeg syntes det er flovt og fordi jeg ikke føler jeg kan brokke mig når vi selv har sat os i situationen.

Heldigvis for mig, for Troels og for Magnus befinder vi os lige nu i et ferieland med de dejligste venner. Jeg får lov til at give Magnus alt den opmærksom og lege alverdens lege i rene og varme omgivelser og dét er faktisk lige nøjagtig hvad jeg trængte til; at give mit barn en særlig oplevelse og mine fulde opmærksomhed. At byde min barn en dejlig oplevelse – også selvom huset så heller ikke fik en kæmpe ryk i denne weekend.

2 Comments
  • Anette

    Svar

    Det går nok, måske ikke rart at spise i fyrrum, men jeg tænker på mit barndoms og det ville være klamt… har set nogle der mere mindede om bryggers.
    ellers er der altid elradiator og varme tæpper
    i bliver jo færdige på et tidspunkt

    • mrsmom

      Heldigivs er vores fyrrum mere som et bryggers og forholdsvis stort, men alligevel… Håber meget vi er færdige omkring 1. december så vi kan julehygge og nyde hinanden 🙂

Leave a Comment