Børnevenlige arbejdstider

Jeg har lige læst, at Bilka i Odense holder døgnåbent det meste af december. Først blev jeg helt vildt sur og ærgerlig på medarbejdernes vegne og så blev jeg enormt taknemmelig for Troels’ og mine børnevenlige arbejdstider.

Jeg blev sur og ærgerlig fordi jeg husker Troels’ tid i butik med åbningstider der gradvist blev udvidet, fridage der blev forringet og en løn der forblev uændret. Alle tre ting er årsagen til, at Troels i sin tid forlod brancen. Jeg syntes ikke det er fair at vi i brancher hvor det ikke er nødvendigt gør det sværere, at få en dagligdag til at hænge sammen – her taler jeg naturligvis udfra et børnefamilie synspunkt som er det mit verdensbillede har som udgangspunkt.

Samtidig blev jeg helt taknemmelig for, at det har været muligt for Troels og jeg at finde brancher hvor vi har fleksibilitet og rum til at være børnefamilie uden stress og jag (andet end det vi selv skaber). Tænk sig, at vi er så priviligerede at vi aldrig er afhængig af andres hjælp til at hente og bringe vores barn.

Jeg er udemærket klar over at ikke alle brancher udelukkende kan køre fra 8-16, men er det virkelig nødvendigt at skulle hente en liter mælk i et stort supermarked klokken tre om natten?! Er det virkelig nødvendigt at gøre det sværere for endnu flere mennesker, at få en “almindelig” dagligdag til at fungere ved at udvide åbningstiderne fra lange til altid-åbne?

Og så kan det godt være, at de tilsvarnede får en fridag om onsdagen, men det hænger bare sjældent sammen med familiefesten om søndagen, teaterforestillingen i børnehaven klokken 16 eller tidspunktet hvor din mand også er hjemme til at se dig. Det eneste udvidede åbningstider i det omfang gør er, at skabe et behov som ikke tidligere har været aktivt og som jeg ikke er sikker på behøves at blive skabt?

Hvis flere og flere brancher udvider deres åbningssteder ender det med, at medarbejdere får et tilsvarende behov for udvidede åbningstider i daginstitutioner, hos lægen og i banken. Så er det i virkeligheden ikke bare starten på en ond spiral hvor vi skaber et behov for at kunne købe mælk midt om natten fordi vi pludselig vågnede og fik trang til det?

Nu vil jeg putte med min mand og værdsætte at vi begge er hjemme og at vi igen imorgen selv kan både aflevere og hente Magnus. Tænk sig, at jeg først nu blev sådan rigtig klar over hvor børnevenlige arbejdstider vi egentlig har.

Hvad er jeres holdning til åbningstider og deres udvidelser?

2 Comments
  • Anette

    Svar

    min første tanke var…. hvorfor? så mange kan der ikke være som vil handle der… og den ene liter mælk kan ofte hentes på en tank/kiosk… ihvertfald i byerne som også er der Bilka er.
    og vil jeg handle kl 2 om natten, så handler jeg på nettet.
    og jeg har ikke børn.

    ps: blev I færdige så i kom ud af fyrrummet?

    • mrsmom

      Fuldstændig enig, Anette!

      Ja det gjorde vi – i fredags 🙂 Der vil komme mange flere opdateringer den næste tid med lidt om det hele

Leave a Comment