7 dage med æblekage

Igår delte jeg min opskrift på gammeldaws æblekage med crunch. Idag deler jeg min erfaring med, at spise selvsamme æblekage syv dage i træk. Living on the edge kinda woman.

Det hele startede sidste fredag, den 30. september. Dagen hvor Troels blev 30 år – det har jeg det stadig lidt vildt over! Mest fordi det stadig kan komme bag på mig hvornår vi egentlig blev voksne. Vi fik gæster om aftenen og da vi samtidig havde inviteret 22 gæster (+ os selv) til om lørdagen tog jeg den lette løsning; samme dessert som til lørdagens festligheder.

Inden jeg fik set mig om var festlighederne overstået, men æblemosen var ikke udryddet og min trang til æblekage var (åbenbart) ikke mættet. Nogle kører juicekur, andre dropper sukkeren en periode, jeg er åbenbart en af de typer der kører æblekage-uge?! Og her kommer så 7 dage med æblekage:

Dag 1 
Anledning: Fødselsdagsgæster
Lysten til æblekage: Stor
Fornemmelse efter indtag: Tilfreds

Dag 2 
Anledning: Mange fødselsdagsgæster
Lysten til æblekage: Rimelig
Fornemmelse efter indtag: Tilpas

Dag 3 
Anledning: Søvn underskud
Lysten til æblekage: Stor
Fornemmelse efter indtag: Lyst til mere (ration to blev indtaget om aftenen)

Dag 4 
Anledning: Mandag
Lysten til æblekage: Mest bare lyst til sukkerholdig og syndig snack uagtet form og konsistens
Fornemmelse efter indtag: Stadig mandag, men nu med stillet sukkertrang

Dag 5 
Anledning: Migræne dag = Selvmedlidenhed
Lysten til æblekage: Stor
Fornemmelse efter indtag: Ikke det jeg havde lyst til alligevel, men jeg smider naturligvis ikke kage ud og ned røg det

Dag 6 
Anledning: Alene-mor på dag 2
Lysten til æblekage: Lille, men sukkertrangen vinder
Fornemmelse efter indtag: Snart træt af æblekage

Dag 7 
Anledning: Stædighed
Lysten til æblekage: Ikke-eksisterende (who am I kidding, der er altid en lille lyst)
Fornemmelse efter indtag: Holder lige nogle dages pause med æbletærte

Og således gik det til, at jeg formåede at spise gammeldags æblekage syv dage i træk. Men hellere det end en uge på juice eller uden sukker. Selvom mine organer nok ville foretrække en af de andre “kure”.

0 Comments

Leave a Comment