Fjollede tårer og blandede følelser

Igår eftermiddags gik jeg og pakkede nogle flyttekasser. Jeg var heldigvis alene og jeg kunne derfor (mentalt) tage afsked med de rammer som vi har sået mange af vores drømmefrø i og oplevet nogle af de allerbedste gro. Så med et smil på læben og tårer trillende ned af kinderne gik det op for mig, at vi nu siger farvel. Sådan for alvor.

Dengang vi i foråret stod på Tornmarksvej allerførste gang, var jeg overhovedet ikke forberedt på alt det der sker lige nu. Jeg tænkte faktisk slet ikke så langt. Jeg forelskede mig hovedkulds i omgivelserne uden, at tænke over det vi (imorgen) siger farvel til. Men igår ramte det.

Da jeg igår tømte skabe og skuffer alt imens flyttekasserne i gangen blev flere, blev jeg pludselig i tvivl. Om det hele. Er det forkert af os, at flytte Magnus fra den dagplejemor og de legekammerater der har udviklet ham og lært ham så ekstremt meget, på relativt kort tid? Hvad nu hvis ejerskifteforsikringen ikke dækker vores el-skade? Hvad nu hvis hele renoveringen i det nye hus aldrig rigtig lykkedes? Hvad nu hvis min mavefornemmelse om den nye dagplejemor er helt forkert? Hvad nu hvis og hvad nu hvis.

Efter en rum tid med blandede følelser og fjollede tårer der trillede ned af kinderne, stoppede jeg op. Det gik op for mig hvor fjollede mine tanker og bekymringer i virkeligheden er, men at jeg også havde brug for, at gennemgå dem med mig selv – helt alene. Jeg er en underlig rodet skabning når det kommer til følelser og nogen gange skal jeg blive helt vildt trist før jeg bliver helt vildt glad. Ikke på et bekymrende plan, bare på et fjollet et af slagsen.

Idag da jeg hentede Magnus, tog jeg de fleste af hans ting med og aftalte med vores dagplejemor, at vi holder en lille afsked imorgen eftermiddag når vi henter ham. Så pressede tårerne sig på igen, for hun er virkelig fantastisk og jeg kommer helt sikkert til, at savne alt det gode hun har gjort for og ved Magnus indtil nu.

Men hvordan kan jeg vide, at hele nok skal gå og at vi virkelig starter et af de bedste kapitler i vores liv imorgen? Det kan jeg fordi det er hvad vi har drømt om længe. Muligvis er vejen til vores drømmehus en anelse uoverskuelig og rodet lige nu, men jeg lovede Troels igår, at hvis vi begge er positive og får det bedste ud af situationen, så kommer vi nemmere igennem det. Og jeg kan mærke i maven, at det ikke bare var ord. Det bliver godt og vi kommer igennem det hele. Og vi bliver glade, lykkelige, trætte, overvældede, får skidt under neglene, vi skal hjælpe påskelam til verden og plukke frugt i haven. Og jeg glæder mig. Virkelig. NU glæder jeg mig.

tools-concret-floor

0 Comments

Leave a Comment