Al begyndelse er svær…

Bindingsvaerk…Men det bliver forhåbentlig bedre. Det bliver vi nødt til, at tro på med den start vi har fået i vores nyeste projekt: Huset uden navn. Når de første linjer der bliver skrevet i et helt nyt kapitel indeholder et opkald fra politiet, så forsvinder glæden (for en stund).

Søndag aften faldt Troels (til en forandring) i søvn på sofaen. Jeg sad og nørdede lidt på computeren og havde svært ved at tæmme mine sommerfugle i maven; mandag var dagen for overtagelsen af vores nye hus. Klokken lidt over elleve vågner Troels et øjeblik og ser et ubesvaret opkald og dertilhørende besked på telefonsvaren. Den lød cirka således; “Godaften. Jeg ringer fra Fyns politi omkring et muligt tyveri af din havetraktor. Du må gerne ringe tilbage”. Pis og fucking lort!

Efter flere opkald til betjenten og et par til 114 måtte vi erkende, at vi ikke kunne få svar på det mystiske opkald. Vi fik dog bekræftet, at nummeret rent faktisk tilhørte en af deres betjente og Troels blev bedt om, at kører ud på ejendommen og tjekke. Ingen havetraktor. Endnu engang pis og fucking lort! Alt glæde blev overtaget af frustration, ærgrelse og en lille utryghed omkring vores kommende hjem.

Vi sov ikke før klokken alt for sent. Selvom vi intet kunne stille op før næste dag når betjenten mødte ind, kørte vores tanker og ærgrelse på højtryk. Næste morgen var jeg helt vildt træt og glæden ville ikke rigtig genfinde sig. Da klokken blev 8, fik Troels fat i betjenten som kunne bekræfte, at vores havetraktor var blevet stjålet. MEN han kunne også fortælle, at vores kommende nabo havde set tyvene og var fulgt efter dem imens han havde kontakt til politien. Tyvene blev derfor stoppet, dirigeret retur til naboens hus hvor de kunne læsse havetraktoren af og efterfølgende anholdt. Halle-fucking-luja! Glæden vendte retur på fuld styrke og sommerfugle baskede på livet løs i vores maver.

Historien stopper dog ikke helt der. Mandag eftermiddag kom politiet lige et smut forbi vores nye hus. De ville lige aflevere et sæt nøgler til huset. Som de havde fået af tyvene (?!?!). Det er nemlig sådan, at tyvene af flere omgange har passet huset når sælger har været væk og derfor også var bekendt med, at huset ikke længere var beboet. Selvom nøglerne er retur, skifter vi lige samtlige låse i bygningerne. Vi tager ikke tyvenes lovning på, at det var det eneste sæt nøgler for gode varer.

De næste timer var vi “high on life”. Vi gik rundt i vores hus og på vores marker og forstod ikke helt, at det var virkeligt. Og så opstod næste udfordring. Klokken 16.05 ringer den murer vi har haft en aftale med i nogle uger for at aflyse morgendagens gennemgang og planlægning af renovering. Som i, at han havde fået en større opgave han hellere ville så han kom slet ikke. Aldrig. Så nu står vi der med et hus der skal fuldstændig renoveres uden en murer og uden at have fundet en ny (håndværkere burde droppe sommerferie, solen skinner alligevel ikke!). Men vi smiler alligevel, for det skal nok løse sig. Det skal det og det gør det.

I virkeligheden kan jeg ikke andet end at smile når jeg kigger ud af mit nye vindue og går rundt i mit ældgamle hus og ser alle de skæve bjælker og gulve imens jeg tænker på hvor fantastisk vores nye hjem bliver. Når vi får fundet en ny murer (!).

House-with-a-viewApropros “Huset uden navn”, så skal vores landsted selvfølgelig have et navn. Vi ved bare ikke hvad det skal være, så sidder du med et par gode forslag, så smid endelig en kommentar eller en mail 🙂

2 Comments

Leave a Comment