Vi har bryllupsdag! Men hvorfor blev vi gift?

personal-puzzleJeg sidder hjemme. Jeg er alene og jeg småtuder. Idag er det Troels’ og min fjerde bryllupsdag og jeg har netop genlæst min føljeton fra december om vores rejse gennem de sidste syv år. Jeg bliver overvældet af følelser når jeg genlæser mine ord og jeg bliver varm indeni af kærlighed til min mand. 

Det jeg husker tydeligst da vi annoncerede, at vi skulle giftes, var de meget forskellige reaktioner vi fik. Det var alt lige fra “Ej hvor dejligt” til “Hvorfor dog det?” og “Er du gravid?”. Nogle af reaktionerne (forestiller jeg mig) kom af vores alder, vi var trods alt kun 22 og 24 da Troels friede og blev gift halvandet år senere. Men hvorfor giftede vi os i “så ung en alder”? Fordi vores hjerter fortalte, at det var rigtige for os.

Jeg læste for noget tid siden en artikel med Mikael Kamper “Så tag dog og fri til jeres kvinder!“. Han siger blandet andet “Det er en ubetinget tillids- og kærlighedserklæring. … Set udefra er der ikke nogen forskel: Man bor det samme sted, ser ud på samme måde og laver de samme ting. Man har bare en ring på fingeren. Men følelsesmæssigt er det bare noget helt andet.” Og jeg kan kun give ham ret. Da Troels gik på knæ og friede til mig, gav han mig den ultimative kærlighedserklæring. Han valgte at dele resten af dit liv med mig og han satte ord på det.

Troels’ forældre blev aldrig gift og er det heller ikke med deres samlevende idag. Mine forældre har været gift i 30 år, men det er ikke min fars første ægteskab. Jeg siger ikke, at det ene er mere rigtigt end det andet og jeg ved godt, at en velsignelse fra præsten ikke garantere evig kærlighed og ægteskab, men ikke desto mindre tror jeg på at det gælder for os. Troels og jeg tager vores ægteskab og løftet om at ære hinanden i medgang og modgang meget seriøst.

Troels’ far, var en af de skeptiske dengang vi annoncerede det forstående bryllup. Det havde jeg det lidt svært med. Jeg ønskede at alle omkring os forstod hvorfor og forstod vigtigheden af vores valg. Det handlede ikke om, at sikre hinanden, det handlede om kærlighed. Da vi nåede bryllupsdagen, kom Troels’ far hen til os, stillede sig i midten og lagde armene om begge vores skuldre. Han kiggede på os og sagde “Nu forstår jeg hvorfor i skulle giftes”. Jeg husker det tydeligt og sætningen betød mere for mig end jeg tror han var klar over. Hans anerkendelse af vores valg var vigtig for mig og jeg er taknemmelig for hans ord (også dem i hans tale).

Når jeg tænker tilbage på de sidste 7 1/2 år, gør vores bryllup så egentlig en forskel? JA! For mig, gav vores bryllup en ekstra dimension til vores forhold. Samtidig har det givet os en ekstra dag hvert eneste år hvor vi mindes en fantastisk dag og bliver mindet om hvor meget kærlighed vi har til hinanden. Når jeg ser på puslespillet i gangen bliver jeg glad og når jeg ser ringen på min finger bliver jeg stolt. Jeg er i sandhed stolt og lykkelig over Troels’ og mit ægteskab og jeg vil altid behandle det med respekt.

Troels er ikke min første kærlighed, men han er min største og mest ægte kærlighed og netop derfor ved jeg med sikkerhed, at jeg er lige der hvor jeg skal være. For evigt og for altid.


Du kan læse eller genlæse min kærlighedsuge fra december i syv dele lige her

0 Comments

Leave a Comment