Midnats fjolleri

Koh-samuiTroels og jeg lidt presset for tiden. Vi har rigtig mange bolde i luften og vi har ikke råd til, at tabe nogle af dem. Ikke nu. Heldigvis er vi to om tingene og heldigvis kan vi snart ligge en stor del af boldene tilbage i kurven, men kun for at tage en ny bunke lige efter.

Vi har ikke krav på ynk, for vi har selv truffet vores valg, men hold da op hvor kan man blive forpustet; hussalg, huskøb, bankskift, forsikringstjek, forsikringsskift, renoveringsplaner, renoveringstilbud, ny dagplejeplads og sommerferie. Alt sammen noget der bliver helt vildt dejligt. Når det er overstået. Først der. Lige pånær sommerferie – den skal vi huske at nyde imens den er der, for den er med garanti alt for hurtigt overstået.

Lige nu er der langt mere praktik end romantik. Sådan har det egentlig været siden vi blev forældre sidste år og det er helt okay. Det giver naturligvis en anden ro når vi planlægger hverdagen, men for dælan hvor skal vi huske romantikken. Både, at få den planlagt og prioriteret, men også den impulsive kærlighed. Især den impulsive kærlighed.

Igår aftes da vi gik seng opstod (det efterhånden sjældne) midnats fjolleri. Klokken var mange og vi burde sove, men det gjorde vi ikke. Istedet lå vi og snakkede om alt muligt, mest vores nye hus. Lidt om døden og hvor forfærdeligt det ville være hvis vi pludselig mistede hinanden, så jeg besluttede at det aldrig sker. Lidt om hvor virkelig dårlig jeg er til, at stå op om morgenen og hvor dårlig Troels er til, at være vågen om aftenen. Vi sluttede det hele af med et vaskeægte senge-slagsmål. Et af dem hvor der blev kildet, hvinet og grint. Det var fantastisk.

Da jeg lukkede øjnene, havde jeg en fantastisk følelse i maven. Vores “unge” forelskelse kiggede frem ud af det blå og mindede os om hvorfor vi elsker hinanden og er så gode sammen. Vi kan være mega pressede og alligevel ende dagen ud med, at være fjollede på en måde som teenagere oftest er det. Jeg tror det er vigtigt, vi husker denne følelse når vi om 11 (!) dage starter vores største renoveringsprojekt, som med garanti bliver pisse hårdt.

Imorges tænkte jeg meget over min forfærdelige morgenvane med, at ligge alt for længe i sengen. Derfor lå jeg kun lidt for længe. Rom blev ikke bygget på én dag og jeg bliver aldrig morgenmenneske.


Billedet i toppen poppede op, som et minde på Facebook imorges. En funktion Miriam hader, men jeg elsker – nok fordi jeg endnu kun har fået de allerbedste minder gennem tiden. Idag er det præcis 4 år siden vi sad i Thailand med slemme tømmermænd og ventede på, at vi skulle retur til Danmark. Det var den sidste dag på vores bryllupsrejse, mit livs bedste rejse.

0 Comments

Leave a Comment