Mandag.

sleeping-baby-2Magnus har haft sin allerførste uges ferie siden han startede i dagpleje for cirka 3 måneder siden. En uge har været lige præcis nok til, at han har fået vendt op og ned på en masse ting. Fået lidt flere snacks på skæve tidspunkter og spist morgenmad 2 gange hver dag. Jeg var derfor ret spændt på hvordan det blev for ham, at starte op efter vores ferie.

Når man holder ferie med sin mor betyder det også, at man har sin mor eller far hos sig 24 timer i døgnet i en hel uge og så kan mandagen (måske) ramme lidt hårdere når man ikke længere er blommen i ægget. Det viste sig, at Magnus opfører sig langt mere eksemplarisk hos din dagplejemor end herhjemme, hmpf! Altså jeg er naturligvis glad for at han har haft en dejlig dag og har opført sig pænt, men samtidig har det fået mig til at tænke; er vi for bløde og eftergivende herhjemme?

Jeg syntes egentlig vi er meget enige om børneopdragelse herhjemme – i de store og vigtige træk. Vi har forskellige punkter hvor vi er mere eller mindre tålmodige, men heldigvis komplimenterer vi hinanden rigtig godt. Vi er enige om, at Magnus skal sidde pænt når vi spiser og at han skal smage på maden. Vi er enige om, at når han er kommet i seng, kommer han ikke op igen. Vi er enige om, at kys og kærlighed aldrig skal være en mangelvare og at der aldrig kan gives for meget.

Når det så er sagt, tager vi også vores smutveje hist og pist. Magnus må altid komme ind til mor og far hvis man ikke kan falde til ro om natten. Han må altid se Teletubbies på en mobil i vores seng når klokken ikke har ramt 06:00. Han må se tegnefilm til morgenmaden. Vores hund bliver mæt af den mad han smider på gulvet hver aften. Han må ikke få snacks imens vi laver mad, medmindre han er fuldstændig umulig – så får han nogle rugfras. Den sidste har virkelig bidt os i røven den sidste uge. Jeg er overbevidst om, at han har luret os – vi tager ikke maden fra ham ret længe når han kaster med den og hvis han skriger højt nok får han rugfras.

Egentlig har jeg en regel om aldrig, at starte på en mandag. Ikke desto mindre besluttede jeg, at idag skulle Magnus ikke have sin vilje med alt “bare” fordi han skreg. Det runger stadig lidt i mit hovede. Udover en heftig migræne jeg har kæmpet med det meste af dagen, har jeg haft en overtræt Magnus som ikke har fået sin vilje. Puuha. Det eneste positive jeg kan sige er, at jeg stod fast ved min beslutning og Magnus har imellem sin hysteri grinet en del og han faldt om i sin seng uden kamp.

Hans lille størrelse kan narre fjenden, for hold da op et temperament. Samtidig kan man blive forbavset over hvor meget kærlighed der kan være inde i hans lille størrelse og netop hans kys, kram, grin og smil gør mig fuldstændig forelsket i ham hver eneste dag – på trods af han tester min tålmodighed.

0 Comments

Leave a Comment