Thai-inspireret kyllingesuppe

thai-suppe-kyllingVi (mest Troels) har eksperimenteret i køkkenet og det kom der faktisk noget helt vildt lækkert ud af. En thai-inspireret suppe. Og bedst af alt: den er nem at lave! Jeg har skrevet opskriften ned og den skulle gerne være småbørnsvenlig, forstået på den måde at det meste kan forberedes i forvejen og så hurtig “kastet” sammen inden i skal spise.

Thai-inspireret kyllingesuppe

Opskriften er til 2 personer

Ingredienser
2 fed hvidløg
1 rødløg
1 chili
2 små gulerødder
Savoykål (cirka 2 håndfulde)
2 forårsløg
1 pastinak
1 håndfuld sukkerærter
1 lime
2 stk kyllingefilet (gerne med skind)
2 blokke nudler (ca 130 gram)
1 ds kokosmælk
4 stk limeblade
1 spsk kokosolie
1 spsk østerssauce
1 spsk fishsauce
1 tsk gurkemeje (kan undlades)
Salt & Peber
Rapsolie til friturestegning

vegtablesFremgangsmåde

Start med at forbered alle ingredienser:
– Skær gulerødder i tynde og korte stave
– Snit savoykål i strimler
– Hak hvidløg, løg og chili fint
– Riv skalden fra lime og pres saften fra den halve lime
– Snit forårsløg (del det i 2 bunker; 1 med det hvide og 1 med det grønne)
– Del/skær sukkerærter i tre på skrå
– Skær pastinak i tern (cirka 0,5 cm x 0,5 cm)
– Tag skindet af kyllingefileterne og dup det med køkkenrulle

– Tag en skål og bland: limeblade, østerssauce, fishsauce og gurkemeje

Madlavningen
– Svits hvidløg, løg og chili i kokosolie (gerne i en wokpande)
– Hæld kokosmælk over
– Tilsæt limeskal, limesaft og den nederste del af forårsløgene
– Tilsæt limeblade, østersauce, fishsauce og gurkemeje
– Smag til med salt og peber
– Lad det småsimre i cirka 15 minutter
– Kom sukkerærterne i 3-4 minutter før servering

– Varme en gryde op med rapsolie (eller anden almindelig olie)
– Frituresteg pastinakternene i gryden. Læg på en tallerken med køkkenrulle
– Frituresteg kyllingeskindet (hvis du har fileter med skind). Læg på en tallerken med køkkenrulle

– Steg kyllingefileterne og skær dem i tern
– Kog nudlerne efter pakkens anvisning (cirka 3-4 minutter)

Anretning
– Kom gulerødder og savoykål i de skåle i skal spise af
– Tilsæt kyllingen
– Tilsæt nudlerne
– Hæld suppen/sovsen over
– Drys de friturestegte pastinaktern over
– Drys med toppen fra forårsløgene
– Placer kyllingeskindet på toppen

Velbekomme

0 Comments

Leave a Comment