Om at glæde andre og samtidig tage munden for fuld

Klokken er cirka bæ og jeg ligger vågen. Jeg ligger vågen fordi min lille baby ikke længere er så lille, fordi jeg snart skal begynde på arbejde og fordi han derfor skal lære ikke at spise flere gange om natten. Vi er på ingen måder enige og han er derfor gået i søvn-terror-protest.

Som et lille plaster på såret har jeg taget ham med ind i vores seng. Egentlig ved jeg ikke om det er mest for min egen eller Magnus’ skyld. Han får lidt ekstra tryghed og jeg slipper for at rejse mig fra sengen når han (igen, igen) brokker sig over ikke at få sin nat-flaske(r).

Mens jeg ligger her og har svært ved at falde til ro (fordi min hjerne siger mig, at Magnus nok alligevel snart vågner igen), overvejer jeg at stå op og hækle. Sygt. Ikke for min egen fornøjelses skyld, men fordi jeg har taget munden for fuld. For et par uger siden lagde jeg min Batman nusseklud op i en Facebook gruppe, og før jeg fik set mig om havde ti personer kontaktet mig fordi de ønskede en personlig nusseklud til deres barn eller barnebarn og jeg kunne ikke få mig selv til at sige nej. De første var ingen sag; jeg fik lov at hækle og fik lidt betaling for det (win-win). Nu, efter syv (!) nusseklude er det på ingen måder for min egen skyld, men udelukkende for at glæde andre børn. Jeg har lovet mig selv at jeg aldrig hækler på bestilling igen, det har taget en del af glæden fra mit hygge-hækling og jeg små-stresser nu over at få de sidste færdige.

crochet-loveyDet er faktisk typisk mig. Jeg vil så gerne glæde andre og tænker i et splitsekund at jeg kan klare det hele, men får taget munden for fuld. Jeg trøster mig ved at nogle søde små børn får en særlig blød pakke under træet i år og krydser fingre for at Magnus sover lidt længere lure de næste dage. Men først krydser jeg fingre for noget søvn resten af natten, så jeg ikke ser dobbelt imorgen.

0 Comments

Leave a Comment