Jeg er afhængig af lykkepille

Afhængighed. Et skidt, skidt ord. Alkohol, piller og usunde sager er ofte ord man sætter efter ordet afhængighed. Men kan man være afhængig og samtidig være lykkelig, sådan helt oprigtigt lykkelig?

Jeg kan. Jeg har én stor afhængighed. Min lykkepille. Han hedder Troels og han er i sandhed den person der kan gøre mig allermest lykkelig, selv på tidspunkter hvor jeg ikke troede det var muligt.

Jeg er udemærket godt klar over at afhængighed ikke er noget at spøge med og at det er ganske alvorligt for de mennekser der lever med en afhængighed. Jeg var på et tidspunkt indlagt på Glostrup Hospital for at teste noget nyt migræne medicin. Her var jeg indlagt med andre hovedpinepatienter og nogle af dem var der for at blive afvænnet. De var decideret afhængig af forskellige former for smertestillende, så jeg ved godt det ikke er noget at spøge med. Jeg har selv gennem årene taget ualmindelig mange forskellige piller i håbet om at finde netop dét præparat der kunne kurerer min hovedpine – desværre uden held. Jeg har dog aldrig været afhængig af andet end Coca Cola, og det er jeg så også.

Tilbage til min lykkepille. Dengang jeg var væltet på cykel og lå derhjemme med smerter i ryg og hoved uden at kunne bevæge mig ret meget, kom Troels hjem hver eneste evige dag fra arbejde og lavede alt husligt arbejde. Uden at brokke sig! Han gik dog aldrig igang med noget før han havde fået mig til at grine, han sagde det var hans vigtigste opgave på dagen: at få mig til at grine.

Som et af punkterne i mit indlæg igår påskriver, har jeg tendens til at tage sorgerne på forskud. Ikke fordi jeg har lyst, tror desværre bare det ligger til min person. Det er noget jeg arbejder med, fordi jeg da godt er klar over livet er meget sjovere når du lever det gennem positive øjne. Netop fordi jeg er har tendens til at se mindre positivt på tingene, føler jeg mig oprigtigt afhængig af Troels’ positivitet. Han giver mig så meget godt og han deler gerne ud af sit gode humør og så minder han mig om hvor fantastisk livet i virkeligheden er. For os.

Jeg læste for et par dage siden et indlæg af Cecilie som skriver på tregodegrunde.dk. Hun skrev et indlæg om hvorvidt hun slog til som mor, kone og datter – satte tvivl ved sig selv. Efterfølgende vender hun det hele på hovedet og skriver om hvorfor hun slår til. Og det er jo i virkeligheden det, det handler om – at se på de gode ting og fremhæve sine kvaliteter fremfor de dårlige sider.

Sidste år fik jeg lavet et tatovering der skal huske mig på at være positiv og se lyst på tingene og den virker. Det lyder måske dumt eller banalt, men når jeg er på vej ned af en negativ vej, kigger jeg på den og vender om. Det betyder ikke at jeg altid er positiv, glad og syntes jeg er verdensmester. Jeg tvivler stadig på mine egenskaber som mor, men ikke i samme grad som i starten.

Jeg føler mig enormt priviligeret og heldig at være gift med en mand der har så meget positiv energi og overskud, at han altid samler mig op, får mig til at grine og nyde de gode stunder lidt mere. Så jeg er stolt af min “afhængighed” og håber jeg må have ham for altid.

Hej. Jeg hedder Rikke og jeg er afhængig af min mands positivitet og kærlighed.

0 Comments

Leave a Comment