En blandet uge og et mislykket projekt

Denne uge har i dén grad haft op- og nedture for mit vedkommende. Følelsesmæssigt har jeg været rigtig ked af det og rigtig glad, og jeg har erfaret at det er fuldstændig almindeligt når man er “ny” i rollen som mor. Det har beroliget mig, at vi ikke er alene om putte-mareridtet herhjemme.

Ugen har budt på jordmødrenes kamp for bedre arbejdsvilkår og bedre tid til fødslerne. En debat og sag jeg selv har stærke meninger og holdninger til, da jeg selv har født for knap syv måneder siden og pludselig sidder og føler mig “heldig”. I ugens løb er emnet blevet diskuteret både på facebook og i medierne, og jeg syntes det er dejligt når fællesskabet kan skabe fokus.

Min uge har især været præget af “frygten” for at putte Magnus. Der har været mere gråd og kamp end jeg har kunne rumme og jeg kan simpelthen ikke forstå at han ikke vil overgive sig til søvnen. Hans mor bliver da trods alt kaldt for Tornerose, så kunne han ikke arve det gen fra mig?! I aften gik dog ud over alt forventning – til den gode side – og jeg håber at vi kan få et godt og roligt putte-ritual.

For et par uger siden besluttede jeg at lære at strikke. Og når jeg starter på noget, går jeg all-in. Jeg gad simpelthen ikke starte med et halstørklæde, så jeg fandt den sødeste lille haj-hue til Magnus og gik igang. Størrelsen skulle passe på en et-to årig så jeg havde lidt tid at løbe på og igår blev den færdig! Og det viste sig at den på ingen måder passer… Hans tykke kinder kunne ikke været i huen og der var ikke noget baghovede eller nakke i huen?! Så det må siges at mislykkedes fuldstændig. Pis! Men jeg gemmer den, for skulle Magnus engang blive storebror må den lille få den på hjem fra hospitalet, det tyder på at den kun kan passe en meget nyfødt. Så jeg havde åbenbart for meget tro på egne evner, men jeg har hygget mig med projektet og giver ikke op.

Strikket-haj-hueIgår brugte jeg aftenen med tre dejlige veninder og det lykkedes mig at putte Magnus inden de kom samt få opfyldt de resterende ønsker på min liste. Vi havde en sindssyg hyggelig aften og da klokken blev halv tre smuttede jeg i seng. For første gang i mit liv, har jeg oplevet at få nul glæde af vintertid (og syntes nu det er et lorte-koncept). Jeg fik kun fire timers søvn inden Magnus mente vi skulle op. Heldigvis var hans far så elskværdig at tage ham med i Leo’s Legeland så jeg kunne sove et par timer senere på dagen.

Leos-legelandTilbage til sofaen og passe mine søvn-tømmermænd, som jeg syntes føltes som rigtige tømmermænd. I have become an old-fuck…

1 Comments

Leave a Comment