Er søvn skræmmende?

sleeping-babyMagnus er mit første barn, han er 5,5 måned gammel og virkelig nuttet (siger jeg med nybagt mor-forelskelse i øjnene), men når han skal puttes… Suk! Bare Suk!

Inden jeg blev Mor havde jeg en masse forestillinger om hvilken Mor jeg ville være og hvilket barn jeg ønskede at forme. Putteritualer var noget jeg havde en stærk holdning til; jeg vil ikke være “en af dem” der kører bil med sit barn, jeg vil ikke have et barn der kun kan vugges i søvn, mit barn skal bare ligges i seng og sove. Men… Så blev jeg klogere, eller jeg blev Mor.

Da Magnus var tre uger gammel fik han kolik. Eller rettere han skreg og skreg og skreg og vi prøvede ALT uden held, først 3 uger senere fik vi at vide “det er nok kolik”, og jeg ved ikke om det faktum at vi har slæbt ham rundt på armen i flere timer hver dag i mange uger har gjort at han idag er en røv at putte (pardon my French).

Jeg husker en periode hvor jeg lagde ham i hans seng når han var træt og så faldt han i søvn, men det er efterhånden et svagt minde der svinder mere og mere, men jeg vil have det tilbage! Lige nu foregår det således: Formiddag- og eftermiddagslur sker i barnevognen kombineret med en luftetur af hunden, også her kæmper og brokker han sig indtil han til sidst ikke kan holde sig vågen og falder om. Middagslur er noget med at vade rundt i stuen, svinge ham, vugge ham, synge for ham og vente til han til sidst falder i søvn og så liiiiste ham i sin seng. Aftenen; pretty much the same, bortset fra at energien og tålmodighed er noget mindre end tidligere på dagen.

Hvorfor er det at han ikke vil overgive sig til søvnen? Er det skræmmende for ham at falde i søvn eller hvad er det der fortæller hans lille hovede “Kæmp for satan, kæmp!”? Vi har aldrig brugt “godnat og sov godt”-metoden, det duer mit hjerte slet, slet ikke til. Min lille fis har grædt nok i den første del af sit liv.

Men hvordan skaber man et godt putte-ritual der ikke involvere en ulykkelig baby og et par arme der er ved at falde af (drengen bliver jo ikke lettere som tiden går)?… Gode råd og erfaringer modtages med kyshånd!

 

3 Comments

Leave a Comment